Dragsteds sommergys: En regering af Enhedslisten, Alternativet og SF

Pelle Dragsted, Enhedslistens "topstrateg", som dagens medier ærbødigt titulerer ham, har fået en idé: Hvis nu der er rødt flertal efter næste valg...

Ikke angivet Ikke angivet,

01/06/2016

Pelle Dragsted, Enhedslistens "topstrateg", som dagens medier ærbødigt titulerer ham, har fået en idé: Hvis nu der er rødt flertal efter næste valg, og hvis hans parti samt Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokraterne, bør disse tre lystige størrelser danne regering.

Hvad mener De, mine herskaber, klædeskaber og efterladenskaber? En regering bestående af Enhedslisten, Elbæks tropper og SF. Elbæk, Dragsted og Ulla Sandbæk i spidsen for landets ledelse. Dans og klappe-kage dagen lang. Lyder det ikke bare lækkert? Nå ikke. De Radikales ikke-leder, Morten Østergaard kan heller ikke se charmen. Nå, han er jo heller ikke inviteret med. Til gengæld finder Uffe Elbæk meldingen "spændende". Jo da, jo vildere desto bedre.

Nu har Dragsteds regeringskonstellation næppe nogen gang på jord. Ups, den retter vi omgående: Man ved sgu aldrig. Vi lever jo i skrupskøre tider.  Men det ville godt nok være hurtigruten til landets totale ruin. Som om det ikke allerede går rigeligt stærkt. Men "topstrategen" skal have tak for meldingen. Nok er ideen skummel, men nu er vi i det mindste forberedt og har tid til at vænne os til tanken.