Effektive massemedier gør mange folketingsmedlemmer overflødige.

Socialdemokratiets ligestillingsordfører foreslog forleden at lærebøger på uddannelser skulle screenes for kønsdiskriminerende udsagn

Kjeld Flarup,

11/11/2013

Socialdemokratiets ligestillingsordfører foreslog forleden at lærebøger på uddannelser skulle screenes for kønsdiskriminerende udsagn. Heldigvis blev han modsagt af sine egne, men af og til bliver sådanne skrupskøre forslag ført ud i livet.

Spørgsmålet er bare, hvor kommer sådan et tåbeligt og verdensfjernt forslag fra? Hvorfra kommer et forslag om at bestyrelser i virksomheder skal have kvindekvorter, et vanvittigt forslag som rent faktisk er blevet til lov i flere lande.

Måden moderne politik drives med massemedier har helt sikkert den største del af skylden. Havde vi kun de gode gamle vælgermøder, så fik piben nok en anden lyd. Forestil sig at Rasmus Horn Langhoff stillede sig op på et vælgermøde og præsenterede sit forslag for potentielle vælgere. Det siger næsten sig selv, at alle ville ryste på hovedet af ham, mere useriøst kan man vist ikke præsentere sig selv som politiker. Tilhørerne ville nok forvente at høre om vigtigere sager.

Sandheden om hele ligestillingsdebatten er, at de sidste 50 år, er der næppe et eneste ligestillingsforslag der er opstået efter ønske fra almindelige borgere.

For at få sit navn i pressen, kommer en intellektuel politiker med et eller andet fantasifuldt forslag. Måske inspireret af snævre interessegrupper. En gang imellem sker det så, at en intellektuel journalist synes det var spændende, og viderebringer historien. Så er der måske andre intellektuelle politikere, som synes at den skal de da med på og bakker det op. Senere er der andre som melder det samme ud, og på den måde bygger man et nyt lovforslag op, helt uden kontakt med vælgerne, der kun måbende kan læse om det i avisen.

I takt med massemediernes udvikling er det blevet ulige lettere for partierne at få præsenteret hvad det er de står for. Det har så haft flere afledte effekter, f.eks. at partierne er blevet mere ensrettede fordi de allesammen jagter den samme profil der giver flest vælgere. Dermed bliver det alligevel svært for politikerne at komme til orde og adskille sig fra mængden, fordi alle vil det samme.

Konsekvensen er at der bliver lavet mere og mere politik som griber ind i alle aspekter af livets forhold. Jo flere politikere der er jo flere forslag, og i sidste ende også gennemførte lovforslag. At der er 179 medlemmer af folketinget stammer fra en svunden tid hvor vælgeren blev hørt via det lokale folketingsmedlem. Men også den vej er kommunikationen blevet ulige lettere, og oftest kontakter borgerne ikke deres lokale folketingsmedlem.


Reducer antallet af folketingsmedlemmer. 30-40 stykker skulle være nok til at repræsentere de forskellige holdninger der findes i samfundet af i dag. Og så må man formode at de får lettere ved at profilere sig på den vigtige politik, så de ikke går og bruger tiden på at finde på kreative måder at komme i medierne på.

Kilde: