I dag fejrer feministerne deres årlige 8. marts demonstration med endnu en bandbule mod mændene. Denne gang handler det om at kriminaliserer de drenge og mænd, der af nysgerrighed eller nød besøger en prostitueret. Det handler altså igen om forbud og regulering, så vi mennesker kan indpasses i en ideologi. Ligestilling er åbenbart ikke et ønske fra kvinderne selv, derfor tyr den elitære kvindeklub til lovens magt.
Den norske forfatter Gretelise Holm siger netop at ligestilling ad frivillighedens vej bliver et meget svært projekt. Og her rammer hun jo hovedet på sømmet, for hvis man erstattede ”ligestilling” med ordet ”familietrivsel” i en meningsundersøgelse for kvinder, så ville svaret helt afgjort gå til familiens fordel. For hvad er ligestilling? Er det ikke bare et smart ord for noget ingen rigtig ved, hvad er?
Siden 1960’erne har feministerne krævet at ligestilling udelukkende skulle handle om deres egen karriere. Det handlede om løn, kvoter og særbehandling for at blive ligesom mændene. Som Katrine Holm skriver i sin fremragende bog ”Rend mig i Kødgryderne”, blev den historiske kvindekamp en kamp mod familien og ofrene blev børnene.
Set fra min stol, glædes jeg hver dag over de egenskaber Moder Natur har udstyret kvinder med. Stærke søgende kvinder, der leder efter hjælp, fordi deres børn ikke rigtig passer ind i samfundets stringente koncept. Her ser jeg kvinden gøre det hun er aller bedst til. Ikke, at hun ikke kan bestride en direktørpost, men det er så påfaldende, at når det handler om børn og omsorg, så har kvinderne en særlig sans, som ignoreres og undertrykkes af såvel feministerne selv som samfundets indretning.
Uden moderskabet vil samfundet bryde sammen. jeg opleverv at når mors røde lampe lyser, er det med at komme væk, hun vil dræbe for at forsvare sine kæreste – ikke manden, men børnene. Hun smider karrierehabitten, smøger ærmerne op og iklæder sig et forklæde. Hun rehabiliterer den funktion, hun er allerbedst til; at være mor. Og netop moderskabet er jo verdens ældste job – ikke det andet, som feministerne nu vil kriminalisere.
Hvor ville det klæde disse kamplystne kvinder på denne 8. maj, hvis de have sunget for moderskabet og retten til at passe vores børn og familie i ro og mag, uden at få kastet ”hjem til kødgryderne” i nakken. Og hvor ville det være fremtidsorienteret, hvis kvinderne krævede disse institutioner til små børn, kaldet ”vuggestuer”, erstattet med en ordentlig barselsordning, der kunne give børnene ro og tryghed til at blive sunde, raske og normale børn.
På denne 8. marts blev endnu en minister fyret, men enhver god mor bliver ikke fyret, fordi hun modsat en minister, er uerstattelig på sin plads.
