Nu har vi igennem en menneskealder hørt på en masse ævl om fattigdom, fra ubegavede politikere, der udelukkende formår at få indflydelse i samfundet, via løgn og demagogik. Egentlig er det ikke til at blive klog på, hvad det vil sige at være fattig. Jeg har helt klart en personlig opfattelse, og den siger at der ingen fattige er i Danmark. OVERHOVEDET!
Men andre mennesker kan jo have andre opfattelser og jeg kan - specielt som liberal - ikke tillade mig at tage patent på sandheden. Så hvad gør man så, når nogle hævder at man ikke kan leve i Danmark for 16.000 kr. om måneden - og at man som modtager af dette beløb, må karakteriseres som fattig - mens man selv mener at det blot er et spørgsmål om prioritering.
En amerikansk kollega fortalte mig engang, at hvis der var medlemmer af mit team, der mente at de ikke kunne nå at levere hver anden uge, så kunne man foreslå dem at de skulle prøve at levere HVER UGE, istedet. Det lyder lidt som det glade vanvid, men sagen er jo at man derved i langt højere grad konfronteres med sine udfordringer og derved bliver bedre bekendt med deres natur og forhåbentligt med eventuelle løsninger på problemet. Så jeg gik og spekulerede på om noget lignende ikke kunne indføres for overførselsindkomster.
Min første tanke var at, dem der ikke mente at de kunne leve for 16.000 kr. om måneden, skulle have deres overførsel halveret. Således ville de død og pine blive nødt til at prioritere bedre - hvilket unægteligt er den allerstørste udfordring for folk på overførselsindkomster. En god sideeffekt ved et sådan tiltag, var at der ville være en pæn del skattekroner, der kunne gives tilbage til deres retmæssige ejere.
Men sådan et forslag vil aldrig blive gennemført i Danmark. Desværre. Så; what to do?
Så tænkte jeg på at man egentlig kunne opnå lidt den samme effekt, ved at man istedet for at lave 12 udbetalinger af 16.000 kr. om året, lavede 10 udbetalinger af 19.200, så der ikke kom nogen udbetaling i juni og december. Der skulle simpelthen være totalt lukket og ingen mulighed for at få penge i de to måneder. Så ville modtageren af overførselsindkomster, være tvunget til at prioritere og spare op til de måneder, hvor der ikke kom nogen penge, samtidig med at ingen ville kunne påstå at noget var taget fra dem.
Om det lige skal være 2 måneder om året der er udbetalingsfri, eller flere/færre, er vel blot en detalje.
