En særegen højesteretsdommer

Troede ikke at Jyllands-Posten ville bringe nedenstående

I tilfælde af spærring for kun abonnenter, bringes indlægget også her.

Tog Højesteret Grundloven noget mere alvorligt, ville deres afgørelse forplante sig nedad i samfundet og ind i Folketinget. Så det er drønærgerligt, at vi ikke har en anden/supplerende, mere folkelig instans, der kan være med til at tage stilling til tvistigheder omkring Grundlovens fortolkning.

Vi skal huske at magthaverne har bjerge af lovgivning til at slå borgerne oven i hovedet med. Borgerne har derimod kun Grundlovens 89 §§ som værn overfor magthavernes overgreb.

Højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen har løbende skrevet oplysende og afslørende artikler om vores retsvæsen. Således blev grundlovens § 72 endevendt 20/4.

Den lyder i al korthed: »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

Men djævlen ligger som bekendt i detaljen.

JPC skriver: »Der ligger ikke i grundlovens ord om, at undtagelsen skal være ”særegen”, nogen nærmere eller mere præcis begrænsning af, hvor mange undtagelser lovgivningsmagten kan vedtage. Også her tror mange, at grundloven indeholder mere, end den gør.«

Dermed omskriver han faktisk § 72 til »… hvor ingen lov hjemler undtagelse, alene ske efter en retskendelse«.

En ladeport for den lovgivende forsamling for at bevæge sig ind på privat ejendom bliver herved åbnet af en repræsentant fra Højesteret.

Der er jo ikke specielt noget særegent over miljø-, skatte-, eller fødevarelovgivningen, men den spærrebom har JPC fjernet. Jeg tror næppe, at grundlovsfædrene på denne måde ikke mente noget med »særegen.«

Fortolkningen af § 20 i EU-sammenhæng er også beskæmmende. Var Højesteret noget mere jordnær og folkelig forankret, ville jeg være mere rolig for, at grundloven ikke blev udsat for juridiske prokuratorkneb.

Men det har lange udsigter. Så jeg må fortsat konkludere: Kun en tåbe frygter ikke de danske domstole (lands- og Højesteret).

5 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere