Det siges, at patienterne skal have den bedste medicin, UANSET PRISEN. - DR viste i en dokumentar at eksklusivaftaler på medicin til sjældne sygdomme fx medicin til for tidligt fødte børn, udnyttes ved at hæve prisen med 4000 %. Apotekerne kan nemt fremstille medicinen til de for tidligt fødte børn, inden medicinalfirmaet opnåede eksklusivitet. Desuden nævntes Lundbeck-metoden, som betalte sig fra at undgå konkurrence dvs. ”pay for delay”.
Eller et andet tilfælde, hvor et firma, der opkøbte et mindre firma, der lavede hepatitis C-medicin, hævede priserne på produktet til helt uhyrlige summer, skønt det nye firma ikke havde nogen del i udviklingsomkostningerne. - Eksemplerne er mange, som vidner om en uacceptabel grådighed.
I mellemtiden erklærer regionsrådsformand midtjylland Bent Hansen : ”jamen vi bliver nød til at betale hvad de forlanger!
Naturligvis skal virksomheder, der forsker og investerer i at udvikle ny medicin, have dækket omkostningerne. Men eksklusivaftaler samt eneret bør slet ikke kunne gælde produkter, der allerede har været på markedet, inden eksklusivaftalen trådte i kraft. Hvis dette alligevel er lovligt, så burde loven laves om hurtigst muligt. Måske kunne man sætte produktet til en pris, der dækker de reelle produktionsomkostninger.
Samtidig bør nævnes, at det offentlige, når patentet er udløbet, kan købe produktet for mindre end en tiendedel af den oprindelige pris.
Det er velkendt, at lande, som vi sammenligner os med, plejer at forhandle - med succes - om forholdsvis moderate medicinpriser. Mon ikke også Danske Regioner kunne med snildhed forhandle om mere fornuftige medicinpriser, skønt vi i Danmark ikke har tradition for ”at stille spørgsmål ved medicinalbranchens ublu prispolitik.”
Er det svært at forstå medicinprisernes himmelflugt, når Bent Hansen erklærer : ”Jamen vi bliver nød til at betale hvad de forlanger!
