En udflytters bekendelser

Et Folketingsvalg er altid et glimrende påskud til at gøre status over hvor attraktivt det danske arbejdsmarked er for en ung globalist som underte...

Kasper Petersen,

08/09/2011

Et Folketingsvalg er altid et glimrende påskud til at gøre status over hvor attraktivt det danske arbejdsmarked er for en ung globalist som undertegnede. Denne gang er der en snert af vemod over det, da Danmark rationelt set ikke kan konkurrere med de vilkår, som kan opnås i andre lande.

Den rationelle tilgang til personlig profitmaksimering må være at vurdere et markedspotentiale ud fra de muligheder, man har for at opnå sine personlige mål. Disse mål er efter 5 magre år på SU at få en spændende karriere samt råd til villa, vovse og Audi.

Spændende karrierer er der rige muligheder for i Danmark. De største danske virksomheder performer flot og opererer globalt. På Esplanaden er halvdelen af medarbejderne fra udlandet og der er så mange muligheder for spændende stillinger, at jeg bliver helt ør af at tænke på det.

Det er villaen, vovsen og Audien, som det kniber med at få tid og råd til i Danmark. Som nyuddannet cand.merc.’er oplever de fleste at skulle betale topskat fra dag et på arbejdsmarkedet, hvilket er det mest kontraproduktive man kan smide i hovedet på en nyuddannet, der bare gerne vil have lov til at give den gas.

Derudover er der 180 procent i vækstafgift på bilen, nogle af verdens højeste benzinpriser, en kommende betalingsring samt nogle af verdens højeste vare- og servicepriser.

Vovsen har jeg allerede. Hun er fantastisk og i øvrigt opkaldt efter verdens største containerskib Emma Maersk. Men jeg har ikke tid at hygge med hende og kæresten, da det på grund af prisen på arbejdskraft ikke kan betale sig at have hushjælp, tage taxier, spise på restaurant hver dag, barnepige, gartner, og så videre.

Huspriserne, volatiliteten på boligmarkedet og det ugennemsigtige lejeboligmarked gør det økonomisk uattraktivt at flytte ud af den lille ejerlejlighed, jeg deler med min kæreste.

Status er derfor, at jeg som nyuddannet topskatteyder cykler alle steder hen, spiser 3 måltider om dagen på Esplanaden og deler 55 m2 med min kæreste.

Lad os sammenligne med de vilkår, som jeg efter at have boet i Kina ved, er til stede.

Karrieremulighederne er på samme niveau som i Danmark og faktisk har mange af de store danske virksomheder flere medarbejdere i Kina end i Danmark.  Lønnen afhænger af om man er udstationeret på dansk kontrakt eller lokalt ansat, men med en skatteprocent det første år på 11 procent ender de fleste danskere med at få en højere nettoløn.

Jeg arbejder 50 timer om ugen i Danmark og 60 timer om ugen i Kina. Til gengæld koster min hushjælp 12 kroner i timen, taxaturen koster en tiendedel, og restaurantbesøg er billigere end at lave mad selv. I sidste ende har jeg altså mere tid til kæresten og vovsen.

Jeg er ikke medlem af en a-kasse og har i lighed med halvdelen af danskerne i den private sektor en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Det er næsten umuligt at forsvare at blive i Danmark og hælde størstedelen af ens indtægt ned i et system, som jeg ikke sympatiserer med. Danmark er ikke en isoleret ø, som kan være ligeglad med konkurrencen fra udlandet.

Irrationelt set er jeg vild med min familie, venner, humoren, naturen og de mange cykler. Der er ingen tvivl om at jeg flytter tilbage og at jeg kommer til at være en overskudsforretning for staten. Men jeg bliver nødt til at hoppe til udlandet i nogle år og spare op, før jeg har råd til at leve ordentligt i Danmark.

Kilde: