Enhedslisten ønsker privat dagpleje uden støtte fra kommunerne.
Enhedslisten synes det er urimeligt at de private dagplejere får kommunalt tilskud til at drive børnepasning der ikke følger de kommunale regler. FOA bakker op om forslaget om bortfald af kommunalt tilskud til de private dagplejere.
Deres præmis er at udviklingen går i den gale retning - for som de skriver i artiklen:
- Hver gang der bliver etableret en privat børnepasser, bliver en kommunal dagplejer fyret, og det er umuligt at kontrollere udviklingen, fastslår Mogens Bech Madsen og lufter dermed sit bekymring over manglende tilsyn med de private børnepassere.
Jeg kender dog tilfælde, og lur mig om ikke det sker meget ofte, hvor kommunen har fyret en dagplejer som efterfølgende tager risikoen og starter en privat dagpleje. Den private kender kommunens fejl og mangler og ved derfor at denne let kan tilbyde noget mere attraktivt end kommunen selv. Den private dagplejer konkurrerer dermed ganske fornuftigt med kommunens egne tilbud, og viser med al tydelighed at bare en lille smule konkurrence (og dermed forskel i det subjektivt opfattede begreb "kvalitet") kan tiltrække kunder og øge samfundsnytten af dagplejere.
Problemet for FOA og Enhedslisten er naturligvis at de private tilbud udstiller kommunen, og FOA og Enhedslistens yndlingsbureaukraters ineffektivitet. Det gør ondt på partimoralen, og skal derfor stoppes før samfundet får nys om det privates effektivitet i at tilfredsstille brugerne.
Frem for at være underlagt det kommunale monopol, giver de private markedet hvad markedet vil have - forskellige tilbudstyper og dermed forskellig kvalitet.
Enhedslistens syn er naturligvis at kvalitet er en objektiv størrelse som kun kan fastlægges centralt af kloge og samfundsgavnlige bureaukrater.
Enhedslisten fremstiller derfor sagen således, at det er kommunerne der finansierer den private dagpleje (det er kun delvist, men det glemte de at sige, hvor uheldigt) og derfor er det kommunen der skal bestemme reglerne for udbuddet. Overfladisk set er det et rimeligt argument.
Det er først når man spørger "Hvem finansierer kommunerne?" at det går op for en, at det er skatteyderne der finansierer det hele, og hvem skulle være bedre til at stille kvalitetskrav end forældrene (som sandsynligvis er skatteydere)?
En repræsentat fra krifa pointerer nøgtern og skarpt situationen:
- De private børnepassere er allerede underlagt de strengeste kvalitetskrav, nemlig forældrenes krav. Hvis de ikke er tilfredse, så valgte de noget andet, siger Rolf Weber, der er politisk konsulent i Krifa.
