Er Europa blevet det vilde vesten?

Her til aften kører TV2

Ikke angivet Ikke angivet,

07/01/2016

Her til aften kører TV2.dk en historie om en iransk familie på 6 medlemmer der i byretten blev dømt til udvisning for organiseret menneskesmugling. Landsretten har i dag annulleret udvisningen og omstødt dommen til milde fængselsstraffe.

Forleden faldt der dom i en sag hvor en flok afrikanere og arabere havde angrebet politiet med brandbomber og stenkast i ghettoen Vollsmose. Anklagemyndigheden havde krævet 5 af de kriminelle udvist. Byretten så bort fra udvisning og idømte milde fængselsstraffe.

For en måned siden faldt der dom i sagen hvor en flok kriminelle arabere og afrikanere juleaften 2014 tævede en kvinde og hendes kæreste til ukendelighed, med bl.a. cykelkæder og flasker. De blev i byretten idømt milde straffe og kunne frit forlade retten efter domsafsigelsen.

Tidligere i 2015 omstødte landsretten byrettens udvisning af vaneforbryderen Gimi Levakovic på trods af ulovlig våbenbesiddelse og dødstrusler.

Nytårsaften angreb og bestjal ca. 1000 nordafrikanske mænd mere end 500 tyske kvinder og forulempede dem sexuelt i Köln. Ingen er anholdt. Antallet af voldtægter, grove voldsforbrydelser og berigelses kriminalitet er eksploderet i Tyskland i takt med invasionen 1.1 millioner migranter fra 3. verdenslande.

Grove forbrydelser begået af migranter i broderlandet Sverige overstiger de flestes fantasi. Mord, voldtægt, bombesprængninger, grov vold, tyverier, bedrageri m.m. er daglige begivenheder hinsidan. Det før så fredelige Malmø minder i dag mere om en forstad til Kabul.

Forråelsen af de europæiske samfund ties ihjel af den såkaldte 4. statsmagt. Medierne mener at det er et presse-etisk problem at fortælle befolkningen hvilken etnicitet gerningsmændene til det stigende antal grove forbrydelser har. Dermed svigter medierne deres fremste opgave, nemlig at oplyse befolkningen om hvad der foregår i samfundet.

I lyset af folkevandringen til Europa er denne opgave vigtigere end nogensinde før. Vi har krav på at vide hvilke konsekvenser migrationen har for det land vi lever i og hvad det er for nogle mennesker politikerne lukker ind i Europa.

Migranterne er rejst til de mest åbne og frie samfund i verden fra tilbagestående patriakalske autokratier. I praksis betyder det, at flertallet af migranterne er sociale analfabeter i det moderne repræsentative demokrati. Mange forstår ganske enkelt ikke demokratiets grundliggende spilleregel om frihed under ansvar. Oven i købet er en meget stor procentdel af både 2. & 3. generations migranter funktionelle analfabeter når de forlader folkeskolen.

Migranterne klarer sig markant dårligere på arbejdsmarkedet end den oprindelige befolkning, på trods af lige mulighed for uddannelse og anden form for offentlig støtte. På grund af den manglende evne til at begå sig i samfundet, ender mange som kriminelle, uden forståelse og respekt for det samfund som har taget dem ind.

Det er en knastør kendsgerning i hele Europa, hvilket understreges af de europæiske landes kriminalitetsstatistikker. Migranter og deres efterkommere er kraftigt overrepræsenteret i statistikkerne for grov kriminalitet i alle vesteuropæiske lande.

Vores frie samfund bygger på magtens tredeling og en kontrakt mellem borger og stat. Ultimativt kan kontrakten koges ned til at vi som statsborgere accepterer og respekterer de fælles spilleregler der udgør rammen om samfundet, nemlig loven. Til gengæld forventer vi at staten beskytter os når der begåes handlinger som forbryder sig mod loven. Tilliden til retsstaten er derfor selve fundamentet for den frihed, åbenhed og ligestilling vi bryster os af.

Men hvis medierne undergraver den nødvendige informationsfrihed og statens institutioner ikke håndhæver beskyttelsen af borgerne, er vi på vej mod afgrunden. Tilliden til retsstaten kan hurtigt forsvinde.

Vi ser nu at der rundt omkring i Europa opstår et stigende antal selvtægtsgrupper i protest mod den manglende beskyttelse af de europæiske borgere.

En foruroligende men logisk konsekvens af statsmagternes patetiske inkonsekvens.

Kilde: