Det danske monarki er et af de ældste monarkier i verden. Det er en institution, der er lige så dansk som Dannebrog er rødt og hvidt. Det er en institution, der har været med til at holde sammen på Danmark i mørke tider. Tider, hvor vi har mistet vores frihed, selvstændighed og demokrati. Lad os se tilbage i Danmarks historie.
Tilbage til dengang, hvor Danmark under 2. Verdenskrig var besat af Tyskland. For den almindelige dansker var ingen reel modstand mulig – ud over den rent symbolske. I denne situation blev Kongehuset og daværende Kong Christian X bannerfører for netop den symbolske modstand. Han red til tyskernes store provokation igennem de københavnske gader med et stort, blafrende Dannebrog og blev dermed igennem hele besættelsestiden et synonym med og et stærkt symbol for den danske modstand. I dag løfter Kongehuset ikke de samme opgaver som under 2. Verdenskrig. I stedet repræsenterer Kongehuset Danmark i udlandet og spiller en afgørende rolle for fremmelsen af danske virksomheders eksport til udlandet.
Som et af verdens ældste monarkier er Kongehuset desuden en del af årsagen til de massive turistindtægter, vi i Danmark har stor glæde af. Det er turistindtægter, der på ingen måde ville kunne bibeholdes med en præsident i stedet for en konge og en republik i stedet for et kongehus. En afskaffelse af Kongehuset vil med andre ord være en afskaffelse af en masse økonomiske indtægter og ikke mindst af den historie, der danner rammen omkring det danske samfund og de værdier, vores samfund bygger på.
I hele debatten om Kongehuset skal man være varsom med at dømme holdninger som liberale eller uliberale. Man skal passe på med at være alt for ideologisk og huske også at se tingene i et pragmatisk perspektiv. Vi må som liberale se på, hvad der fungerer ude i samfundet, og hvad folket ønsker og vil have. Gør man et øjeblik denne øvelse, vil man ikke være i tvivl om, at Kongehuset skal bevares!
