Den samlede effekt af paletten af reformforslag, der er gennemregnet af Finansministeriet, vismændene, DREAM-gruppen mv., er i størrelsesordenen 180.000 personer. Det drejer sig om forslag som stop for efterløn, højere pensionsalder, ændret SU, lavere dagpenge og kontanthjælp mv. En beskæftigelsesfremgang på 180.000 personer vil øge BNP med 130 mia. kr. Til sammenligning var effekten af Thornings såkaldte »reform-amok« på ca. 40.000 personer. Dvs. der er velbeskrevne reform-forslag i skufferne, der svarer til fire-fem gange »reform-amok«. Hvordan kan man (Nina Smith) så konkludere, at der næsten ikke er flere reformtiltag tilbage?
