Onsdag den 1. december 2010 deltog Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen, i et borgermøde i forsamlingshuset i den lille by Ålum uden for Randers.
Her var over 60 mennesker og et panel af lokale politikere samt repræsentanter fra teleindustrien samlet for at tale om et emne, som alle (?) kan forholde sig til i dagens Danmark:
Borgerne i Ålum har nemlig ingen netdækning, hvilket gør det nærmest umuligt at tale i mobiltelefon i byen! Noget, som Michael selv oplevede, da hans mobiltelefon gjorde ham opmærksom på, at netdækningen røg, da han nærmede sig byen.
For at gøre en lang historie kort, så ender mødet med, at Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen lovede, at han allerede dagen derpå ville kontakte videnskabsministeren, så også borgerne i denne del af Danmark kan komme til at få en - for de fleste danskere almindelig - hverdag, hvor man ved, at ens mobiltelefon virker når man har brug for det!
Hvornår var det lige, at mobildækning blev en så afgørende menneskeret, at det kræver en ministers involvering? Mennesker har levet og overlevet uden mobildækning i århundreder, og de overlever uden mobildækning og internet mange steder i Danmark - også uden for Ålum.
Hele sagen blev løst, som den slags sager bør løses. En privat teleudbyder hører en stemme i markedet, analyserer på behovet og indtjeningspotentialet, og beslutter at sætte en mobil-mast op i området. Ikke for tæt på Ålum, naturligvis, for så skal man jo bare til at hyle op om strålingsfare, marsmænd og nyfødte børn med 19 fingre (som ikke kan forklares med klassisk jysk indavl).
Men hvad sker der i Danmarks liberale parti, Venstre, når lokal utilfredshed med en privat virksomhed eller branche bliver et anliggende for en minister? Er vi på vej imod et samfund, hvor Venstre-ministre vil bestemme detaljerne i teleselskabernes udrulningsplaner, efter at have afkrævet samme teleselskaber milliarder af kroner for selve tilladelsen (licensen) til at berige danskerne med ny teknologi?
