Besparelser. Det er, hvad vi er blevet lovet af regeringen på SU-området. De skal bruge 800 millioner, så statsfinanserne ser lidt bedre ud. Men hvorfor lade en krise gå til spilde, når vi nu har muligheden for at få verdens bedste uddannelsessystem og gennemgribende besparelser på samme tid?
For sandt at sige, så er det største problem inden for uddannelse ikke SU, men at vi uddanner folk til ubrugelige ting. Det er meget moderne at studere kønsroller, politisk teori eller hvad det nu hedder nu om dage, men det bidrager bare ikke så meget til samfundet. Vi har brug for plastmagere, ingeniøre og andre teknikere. Problemet kan delvis løses med import af kvalificeret arbejdskraft, men hvad skal vi gøre med alle de danskere, som uddanner sig selv til overflødighed? Skal der fra centralt hold fastsættes, hvor mange der skal uddanneses til hvad alá 5-årsplaner?
Nej. Tiden er inde til at liberalisere systemet. Vi skal have staten ud af de videregående uddannelser, og have erhvervslivet og industrien ind i stedet. En nedlæggelse af SUen for de videregående uddannelser (Fortsat SU til ungdomsuddannelser som feks HTX eller STX) kombineret med "Uddannelseskontrakter", vil gøre det muligt for det frie marked at rette op på den skade, som mange års gratis uddannelser + SU har gjort på de danske uddannelser.
Konkret foreslår jeg, at alle videregående uddannelser holder op med at være statsbetalte. De studerende skal i stedet indgå en kontrakt med en virksomhed eller en offentlig myndighed inden for deres ønskede studiefelt. For kemiingeniøren kunne det være Cheminova, mens det for læreren/pædagogen kunne være en kommune. Disse kontrakter skal kunne sælges, således at virksomhedder kan "handle" med ansatte.
Den studerende skal derefter arbejde et bestemt antal til for virksomhedden / det offentlige med en bestemt løn under nogen bestemte vilkår. Alle disse aftales mellem den studerende og virksomhedden / det offentlige. Til gengæld for dette, betaler virksomhedden / den offentlige myndighed for uddannelsen, samt giver et bestemt antal "studiepenge".
Dette har ingen social slagside! Alle der har evnerne, vil få deres uddannelse betalt. Ja, de vil måske få en lavere løn indtil kontrakten udløber, men de er til gengæld sikret ansættelse efter endt uddannelse. Det er også meget sandsynligt, at mange af dem vil blive fastansat efterfølgende, til en højere løn.
Der vil givetvis også opstå "uddannelsesinvestorer" der betaler de studerendes uddannelser, og så sælger kontrakterne til virksomhedder, der skal bruge arbejde nu og her. Dette vil bevare arbejdsmarkedets fleksibilitet, ja endda forbedre den.
Her er nogen konkrete eksempler på, hvordan systemet vil virke.
Eksempel 1: Maria
Maria er 19 år, og er snart færdig med sin STX. Maria vil gerne være advokat. Hun går derfor ind på hjemmesiden udd-kontrakt.dk, hvor hun finder "Johannes & Lars Advokatfirma". De er villige til betale hendes uddannelse og give hende 10.000 kr om måneden, mod at hun arbejder for dem i 10 år, hvor hun vil få en 45-timers arbejdsuge med en gennemsnitsløn på 190 kr i timen. 34200 kr om måneden før skat.
Midt under hendes uddannelse går firmaet konkurs, og kontrakten bliver købt af "Trine og Eriks Advokatfirma". Nu skal Maria således arbejde for en anden arbejdsgiver efter endt uddannelse, men hun har stadig præcis samme løn og andet, som blev aftalt i kontrakten. Både hun og advokatfirmaet kan foreslå ændringerne til kontrakten, men alle ændringer skal godkendes af begge parter.
Eksempel 2: Peter
Peter 22 år, og er godt på vej til at blive programmør. Desværre var der ikke nogen virksomhedder eller offentlige myndigheder, der havde en kontrakt ledig til ham, så han underskrev i stedet en kontrakt med "EduSales A/s", der specialisere i at sælge uddannelseskontrakter. De håber at kunne sælge kontrakten med profit, så snart en virksomhed har akut brug for en programmør. Da folk på uddannelseskontrakter har en lavere løn end folk uden, kan det sagtens betale sig for et firma at købe en kontrakt af EduSales A/s.
Tæt på Peters afslutning af hans uddannelse, kontakter EduSales A/s ham. De vil høre, om han ville have noget imod at arbejde for en svensk virksomhed. Peters uddannelseskontrakt specificerer nemlig, at han skal have arbejde i Danmark. Peter beslutter, at han godt vil gå med det til det, så længe han får 15 kr mere i timen.
Eksempel 3: Jonas
Jonas er 24 år. Han tog ikke HHX seriøst, og mødte beruset op flere gange i måneden. Derfor var hans karaktere så dårlige, at ingen ville betale for hans drømmeuddannelse. I stedet er han begyndt at uddanne sig til plastmager, da denne uddannelse, ligesom alle andre erhvervsuddannelser, stadig er gratis. Det var godt nok ikke, hvad han havde regnet med at bruge sit liv til, men som han siger til sine venner, der i dag går på universitetet: "Nogen skal jo lave LEGO-klodser, så jeres børn kan blive kvalt!"
Jeg Håber, at idéerne i dette åbne brev kan bidrage til at give LA et stærkt svar på, hvordan fremtidens udddannelsesystem skal se ud. Denne tekst er også blevet sendt som e-mail til Villum Christensen.
Skrevet af Andreas Lund Callesen, lokalbestyrelsesmedlem i LAU Holstebro.
