Et eventuelt A-O-samarbejde giver nye muligheder

af Jesper Holm Frederiksen I et stort dobbeltinterview med fagbladet 3F står partilederne Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen for første g...

Ikke angivet Ikke angivet,

18/02/2017

af Jesper Holm Frederiksen

I et stort dobbeltinterview med fagbladet 3F står partilederne Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen for første gang side om side, og ingen af de to vil afvise, at Dansk Folkeparti kan være støtteparti til Mette Frederiksen som statsminister.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig fremadrettet, for det kan naturligvis også blot være Kristian Thulesen Dahl, der ønsker at presse statsministeren, men hvis Dansk Folkeparti rent faktisk ender med at skifte hold, så at sige, så vil det set fra konservativ side være en positiv udvikling – i hvert fald på kort sigt, og under visse omstændigheder.

Hvis det eksempelvis resulterer i, at vi omsider kan få fuldstændigt afskaffet muligheden for at søge spontan asyI i Danmark ved at Socialdemokratiet indgår kompromis med Dansk Folkeparti og Konservative, er vi nået rigtig langt. Længere end både V-regeringen og VLAK-regeringen har magtet.