Et møde med det offentlige

Det er meget sjældent jeg er i direkte kontakt med det offentlige, men de sjældne gange det sker, er det en ydmygelse at møde skrankepaven

Peter Lorentzen,

04/03/2012

Det er meget sjældent jeg er i direkte kontakt med det offentlige, men de sjældne gange det sker, er det en ydmygelse at møde skrankepaven.

Én af de sjældne gange, var i den forgangne uge, hvor jeg skulle aflevere en byggeansøgning, i forbindelse med en mindre tilbygning. Byggeriet kræver dispensation fordi der er en minimal overskridelse af Byggeretten.

Arkitekten havde udrustet mig med et godt råd, om at spørge efter sagsbehandleren, og således få en umiddelbar tilkendegivelse af, om jeg havde medbragt tilstrækkeligt dokumentation.

Således begav jeg mig ind på Byggeforvaltningen, og spurgte i receptionen efter rette vedkommende.

Kort tid efter hilser en person venligt på, og jeg forklarer mit ærinde, hvortil første svar er at man bestemt ikke kan se en sag igennem over skranken, men blot vil kvittere for modtagelsen. Jeg opfordrer igen til blot at skimme dokumenterne igennem, i tilfælde af et oplagt dokument skulle mangle.

Vedkommende går meget modvilligt med til at se dem igennem, og falder så over at der ikke er beregnet en bebyggelsesprocent - hvilket er korrekt, men både grundens og bygningens areal står på tegningen, så procenten kan regnes ud af en 5-årig på 1 minut.

Ud fra ovenstående nægter vedkommende at se mere på sagen, og da den er kvitteret ind, må jeg afvente om de sender den retur, pga. den manglende oplysning! Jeg når dog lige at tilføje oplysningen med kuglepen på dokumentet, for at undgå en postgang og bureaukrati.

Til sidst det vigtigste spørgsmål, om hvornår en godkendelse kunne forventes, og her får jeg det mest arrogante svar: "Ting tager den tid, ting tager"!!

Jeg valgte ikke at lægge mig ud med vedkommende, for tænk om min sag på den baggrund, kom til at lægge nederst i bunken i månedsvis.

Dette er blot et lille eksempel, men viser med al tydelighed, hvor skadeligt det er for samfundet, når opgaver ikke konkurrenceudsættes. Jeg ved fra flere håndværkere, at lang ventetid på byggesager, for nogle har den tragiske betydning, at de i mellemtiden når at gå konkurs. Det er jo fuldstændig vanvittigt i en krisetid, hvor der ikke er nye opgaver på hvert gadehjørne.

Når der i min virksomhed er travlt, så yder folk en ekstraordinær indsats, og kundeservice er noget som vi uddanner folk i, for hvis vi ikke imødekommer vore kunder, på en hurtig, effektiv og venlig facon, så ryger ordren videre til en konkurrent.

Mens jeg så venter på om skrankepaven vil give sin tilladelse, til min egen lille private kickstart af økonomien, er det jo så dejlig rart at varme sig ved en stor ekstra skatteregning - man får jo virkelig noget for pengene!

God søndag!

Kilde: