Et år efter terrorangrebet: Omars vrede ulmer stadig i baglandet

Jeg er efterhånden træt af at høre på sociologer, psykologer og andre venstreorienterede fjolser der prøver at bortforklare kulturkløften med kom...

Ikke angivet Ikke angivet,

13/02/2016

Jeg er efterhånden træt af at høre på sociologer, psykologer og andre venstreorienterede fjolser der prøver at bortforklare kulturkløften med kommunalt integrationssvigt.

"Kommunen svigtede Omar, derfor tog han en automatriffel og myrdede løs. Det var ikke hans skyld. I øvrigt bør kommunen gøre mere for det er samfundets skyld at Omar myrdede to uskyldige mennesker". 

Argumentationen er klassisk venstreorienteret ævl der tjener til formål at fritage individet for enhver form for ansvar for handlinger der begåes i samfundet.

Alt kan omskrives til sociale konstruktioner i den højere sags tjeneste. Individet er offer for omstændighederne og har ingen fri vilje, for slet ikke at tale om personligt ansvar for samfund eller medmennesker.

I den kontekst er det relevant at stille et par spørgsmål til bandemedlemmernes forældre, når nu det kulturradikale behandlerkorps ikke gør det.

Hvor var forældrene henne i deres sønners stjernestund? Sad de hjemme i paraboldækkede Mjølnerparken og hyggede sig til det jødehadende Hamas TV, mumlende forbandelser over de promiskuøse og vantro danskere? Hvorfor glimrede de med fravær under sønnernes opvækst hvor utallige indrud og voldelige overfald blev begået? Hvor var de da sønnerne lod sig indrullere i banden der er en pest for hele Københavnsområdet? Hvor var de da deres sønner radikaliseredes i den lokale moske? Hvorfor har de ingen holdning til hadprædikende imamer der påvirker deres børn? Er det fordi de dybest set er enige i de hadefulde budskaber der formidles?

Eller sad forældrene i virkeligheden med integrationslys i øjnene og prædikede deltagelse i det danske samfund men talte for døve øren?

Uanset hvad fritager et åbenlyst fravalg af Danmark og demokratiske værdier ikke forældrene for ansvar. Tværtimod.

De har selv valgt at komme til Danmark og efterfølgende bosætte sig i Mjølnerparken.

De har fravalgt at engagere sig i den skolegang som sønnerne pjækkede fra, med det resultat at mange af de unge ikke evner at stave sig gennem en pixibog når de forlader folkeskolen.

Manglen på interesse for sønnernes skolegang og den dermedfølgende mulighed for at klare sig selv i samfundet vidner om et totalt fravær af lyst og evne til at integrere sig i Danmark. Dette på trods af at muligheden for gratis uddannelse ellers er et af hovedargumenterne for migranter der søger "sikkerhed" i Danmark. Den manglende interesse i sønnernes skolegang og videre integration i samfundet vidner dog om et andet motiv, nemlig det økonomske. Gratis penge til alle.

Ønsket om at lade sig forsørge af godtroenede danskere og isolere sig i parallelsamsund uden den mindste kontakt til arbejdsmarkedet er så tydeligt at selv en blind mand kan se det. Det manglende bidrag til samfundet virker selvvalgt og er udtryk for en generel foragt for den nation af godtroende fjolser der har taget dem ind.

Enhver argumentation for det modsatte strander på det faktum at der p.t. arbejder mere end 100.000 østeuropæere her i landet. De fleste af dem er uden synderlige danskkundskaber og okkuperer jobs som forældrene og de andre modborgere uden problemer kunne have søgt.

Hvis ikke forældrene havde valgt at opdrage deres sønner med en ligeså ascocial og fremmedgjort indstilling til det danske samfund som de selv har praktiseret gennem generationer, havde sønnerne haft en chance og verden ikke set så sort ud som den gør i dag.

Forældrene kunne jo have valgt at være en del af Danmark i stedet.