EU tilhængerne forsøger at kuppe Danmark gennem falsk og uhæderlig valgpropaganda

Her er et link til et meget vigtigt interview med Mette Gjerskov

Isabella Balkert,

25/11/2015

Her er et link til et meget vigtigt interview med Mette Gjerskov. Man behøver ikke høre hele udsendelsen. Man kan vælge dette indslag i menuen til hø. på websiden, som linket fører til.

Et Ja til at afvikle retsforbeholdet vil give Europaudvalget ret til at knytte Danmark til nye overstatslige regler og love, så længe man bare ikke har et flertal imod sig.
Man behøver ikke at have flertal for det i folketinget. 

 
Jeg ville ønske at EU tilhængerne ville lytte til denne radioudsendelse. Det vil måske få Ja sigerne til at vågne op, før de stemmer Ja til noget, de måske ikke har sat sig ind i konsekvensen af.
EU tilhængerne forsøger simpelthen at kuppe Danmark, med deres forslag om at afvikle retsforbeholdet d. 3 dec.


Det vil være chokerende, at høre udsendelsen fra dem der vil stemme Nej d. 3 dec., fordi man øjeblikkeligt fatter, at et Ja vil have langt mere omfattende konsekvenser, end man tidligere har forestillet sig.

 
Desuden vil man forstå, at man allerede har udviklet et skyggeting, der står over folketinget, via Europanævnet, der har formuleret et regelsæt, der allerede fremmer EU lovgivning uden det behandles i folketinget.


Hvis det bliver et 'ja' ved folkeafstemningen den 3. december, vil regeringen og Folketinget straks kunne tilvælge og forpligte Danmark på flere nye retsakter, der fremlægges og vedtages i EU.
Men også uden et flertal i ryggen, vil regeringen kunne tilvælge nye retsakter.

 
Som reglerne er i dag, er regeringen nemlig ikke forpligtet til at forelægge alle nye EU-retsakter for Folketingets Europaudvalg. Og gør den det alligevel, er det tilstrækkeligt, at den ikke har et flertal imod sig.


Den behøver ikke at have et flertal bag sig for at tilvælge og forpligte Danmark på ny retspolitisk lovgivning fra EU.


At Mette Gjerskov, som alle EU tilhængere, misbruger udtrykket demokratisk, i stedet for at forholde sig til at det er et folketings flertal det drejer sig om, er igen bekymrende, fordi dette folketingsflertal måske består af medlemmer af Europabevægelsen eller Nyt Europa der aktivt arbejder for at modarbejde modstand mod EU.


Demokrati betyder folkestyre, så at man uden for folketinget, kan vedtage ting der aldrig kommer i dialog eller bearbejdelse i Folketinget, kan aldrig have noget med Demokrati at gøre. Demokrati betyder folkestyre, det betyder ikke et flertal blandt ministre der ikke er i samklang med folket og den voksende EU modstand der er karakteritisk for alle EU landenes befolkninger.


Vi kan, hvis vi orker, følge med i de folketingsdebatter der er i gang i folketinget. Enten ved at dukke op og lytte fra tilskuerpladserne, eller ved at følge med på TV, men der er ikke adgang til Europanævnets debatter. Hverken folketing eller folket kan følge med i hvad der foregår der.
Medvirkende i Radioudsendelsen er: Mette Gjerskov, der er formand for Folketingets Europaudvalg.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-2015-11-24#!/

Kilde: