Vor del af verden er frugtbar og med perfekt infrastruktur. Befolkningen er aldrende, fredelig og politisk korrekt. De fleste af landene har en politistyrke og et forsvar. Begge meget små og meget humane. Et perfekt rejsemål for immigranter fra de sydende trykkogere i Mellemøsten og Afrika.
Europa er i dag indvævet i et finmasket net af EU beslutninger, menneskerettighedskonventioner, forfatningsdomstole, kirkeasyl, politi som knapt vover sig ind i ghettoerne, politisk korrekthed osv osv. Europas urbefolkning ældes og dør dag for dag. Befolkningen kan stort set ikke forsvare sig med andet end internationale traktater. Ikke engang somaliske sørøvere kan europæerne hamle op med. Der ligger et stort befolkningstryk fra Mellemøsten og fra Afrika. En sådan befolkning, i et så attraktivt område som Europa, løber en stor risiko for at blive skubbet af banen før eller senere. Anders Fogh Rasmussen sagde for nogle måneder siden (februar 2011) at vi må regne med - og forberede os på - store forskydninger. "De tektoniske plader er i bevægelse." Citat slut.
Forskellige mulige udviklinger:
1) Ur-europæerne indser situationen og løfter sig selv i håret: Føder mange flere børn og bruger masser af energi på at opdrage og uddanne dem - både fysisk og videnmæssigt. Denne proces tager mindst 1-2 generationer, dvs 20-40 år. I mellemtiden må vi forsvare vort kontinent med næb og kløer. Kan vi det ? Vil vi det ? Forstår de unge børnefamilier overhovedet problemet ?
2) Hvis vi ikke frivilligt løfter os i håret, vil en eller anden hårdhændet europæisk diktator måske tvinge os til at forsøge. Med eller uden succes.
3) Hvis hverken 1) eller 2) bliver virkelighed vil muslimer etablere sin kontrol stadig mere markant i ghettoområderne. Deres fødselstal er høje. Ghettoerne vokser i størrelse og indflydelse. Se f.eks. Frankrig og Storbritannien. Lands- eller kontinentomfattende magtovertagelse er kun et spørgsmål om tid. Europas urbefolkning vil få status som undertrykt og foragtet minoritet, dhimmi. Der vil også komme mange afrikanere. En stor del af dem er muslimer. De kan blive hjælpere til de magthavende arabisk/tyrkiske muslimer.
Og som andre lande måske ser sagen:
a) Rusland, med 142 mill indbyggere, vil være fuldt klar over mulighed nr 3. De vil ikke kunne lide at blive omgivet af terrorbombende muslimer langs næsten hele deres landgrænse - fra Kazakstan og Kirgistan i øst, via Kaukasus med Tjetjenien og Dagestan. Helt over i Europa. Med kontrol over søvejene gennem Bosporus og Øresund.Måske vil europæere og russere få fælles interesse i at forsvare Vesteuropa. Russerne kan sende mange og hårdføre – og ikke konventionsfikserede - soldater hertil. Vil vi ligefrem komme til at bede dem om hjælp ? Eller vil de give os et "tilbud vi ikke kan afslå" ?
b) USA har nu udkæmpet to verdenskrige i Europa og har kun fået ukvemsord for det. De har ikke lyst til at blive indblandet igen. Desuden er EU's økonomiske betydning aftagende. For USA ligger fokus på landene omkring Stillehavet. Europæerne skal ikke regne med meget støtte fra den side.
c) Kinas ønsker er mindre indlysende. Meget af Europas industri er allerede flyttet til Kina. Så rent økonomisk er Europa ikke særlig interessant. Men Kina bryder sig nok ikke om et muslimsk Europa.
De har jo allerede en del vrøvl med muslimer i provinsen Xinjiang og har desuden mange hundrede millioner fattige og dødsforagtende muslimske naboer i Kazakstan, Kirgistan, Tajikistan og Pakistan samt Bangladesh, som med 150 millioner muslimer ( ja, faktisk flere indbyggere end Rusland ! ) kun ligger ca 100 km fra Kinas grænse. Kina vil måske se med en vis forståelse på russisk tilstedeværelse i Europa. Hvorom alting er, så ligger Kinas fokus omkring Stillehavet med USA, Indien, Singapore, Indonesien, Japan, Sydamerika, Australien og Afrika (med landbrug og mineraler). En fordel ved at handle omkring Stillehavet er også at man undgår at passere Suezkanalen og den meget ustabile mellemøstlige zone.
Til slut:
Læg mærke til at Europa - fraregnet Rusland - ikke fylder meget på jordgloben. Kig engang selv efter. Fra at være verdens dirigent er vi havnet på en mere ydmyg plads i orkestret. Det gør vi klogt i at indse - og at optimere vore beslutninger ud fra dette faktum. Vi bør også lægge mærke til at, afgørende for fremtiden er folketal, viljestyrke og frygtløshed. Derimod er våbenarsenal på højteknologisk niveau af type undervandsbåde og missilskjold temmelig uanvendeligt. Indtil ovennævnte tektoniske plader er faldet til ro, så handler fremtiden om mennesker - ikke om teknologi. Den enkelte europæer vil personligt mærke forandringerne – uanset i hvilken retning de går.
