Europa i knæ: En folkevandringstsunami er sat i gang

Så gav Østrig og Tyskland efter og åbnede grænserne for flygtningestrømmene fra Ungarn

Ikke angivet Ikke angivet,

05/09/2015

Så gav Østrig og Tyskland efter og åbnede grænserne for flygtningestrømmene fra Ungarn. Og i Storbritannien er Cameron vendt på en tallerken. Der skulle "blot" et billede af en lille druknet dreng til. Misforstå mig nu ikke: Den lille drengs død er en forfærdelig tragedie, som ikke kan undgå at ramme os lige ind i hjertekulen. Men politikere skal ikke regere på øjeblikkets stemninger. De skal kunne se de overordnede og langsigtede perspektiver og føre politik ud fra det. Ellers sejler det hele bare.

Det her vil naturligvis kun give endnu flere migranter blod på tanden. Så der er virkelig åbnet for en folkevandringstsunami af apokalyptiske dimensioner.

Jeg siger ikke, at der findes lette udveje, men disse stemningsstyrede lappeløsninger er jo bare at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg fatter ikke, at de europæiske ledere ikke kan se det.