Falsificering af politik

Weekendavisen bragte i går mit læserbrev omkring Ayn Rands bog Atlas Shrugged

Kjeld Flarup,

28/06/2014

Weekendavisen bragte i går mit læserbrev omkring Ayn Rands bog Atlas Shrugged. Da Weekendavisen ikke lægger debat indlæg på nettet bringer jeg det her:

Har Morten Hesseldahl (WA 6/6) det dårligt med at bruge sin sunde fornuft. Skal han helst have verden serveret i et abstrakt billedsprog som kun kan afkodes af eliten, til eget bedste. Han kritiserer Ayn Rands roman Atlas Shrugged for ikke at være hvad den aldrig har været tænkt som. Hans påstande om personkult, scientology og endegyldige sandheder er et direkte forsøg på karaktermord på romanen, og dermed også på brug af den sunde fornuft.


Atlas Shrugged er ikke nogen endegyldig sandhed, hvis det er det Hesseldal tror, det er nærmere en falsificering. En falsificering af socialismen. En falsificering af kollektivismen. En falsificering af demokratismen. Alle disse ismer er subjektive ismer, hvor man kan lægge den ønsketænkning man har lyst til ovenpå og skabe sin egen falske sandhed.


Ayn Rands filosofi bygger på objektivisme, altså en objektiv tilgang til verden. Romanen er en hyldest til de mennesker som skaber vores velstand, hvilket er en kæmpe modsætning til den etablerede kulturelle elite og mainstream, som nedgør det at tjene penge.


Kort efter finanskrisens udbrud og de første aldeles ikke objektive forsøg på politisk at løse krisen, opstod en facebook gruppe med navnet: “Read the news today? It's like 'Atlas Shrugged' is happening in real life”. Der skal man finde forklaringen på hvorfor Ayn Rand får så meget hype i dag. Det er simpelthen fordi hele det vestlige system er ved at begå økonomisk selvmord, på grund af subjektive politiske beslutninger.


Atlas Shrugged falsificerer politik som løsningen på alle problemer. Vi har i dag for meget politik, og det er det som skaber alle vores problemer. Læs bogen, læg den så til side, og se det hele faktisk sker “in real life”.

Kilde: