Fattig-pigerne og betale-sig-Olerne

Venstrefløjen har tidligere med en vis fiasko forsøgt sig med eksempler på fattige kontanthjælpsmodtagere, som ved nærmere eftersyn viste sig at st...

Steen Stengaard Nielsen,

30/05/2015

Venstrefløjen har tidligere med en vis fiasko forsøgt sig med eksempler på fattige kontanthjælpsmodtagere, som ved nærmere eftersyn viste sig at storryge, holde 3 hunde, bo i en alt for dyr lejlighed og være flittig optager af quicklån.

Højrefløjen vil på sin side gerne fremvise eksempler på personer, der siger deres job op, fordi det ikke kan betale sig at arbejde og her falder den samlede presse så over eksempelvis Løkke og en Panorama-direktør, som mere eller mindre kamoufleret beskyldes for at være fulde af løgn. Når fattig-pigerne var fup, så gælder det samme nok for betale-sig-Olerne, hvis man eller kunne få lov til at undersøge eksemplet nærmere.

De fleste mediefolk ved udmærket, at eksemplet er godt nok, men så længe debatten kan handle om Løkkes troværdighed, er vi jo fri for at tale om sagens substans.

For det er selvfølgelig ikke dette ene eksempel, det hele handler om, men derimod om personer vil går på arbejde, hvis de tjener nogle få tusinde kroner mere end på offentlig forsørgelse. Det kunne være skønt, hvis nogen ville stille sig frem og sige, at deres frihed til at gøre som de vil hele dagen, er meget mere værd end eksempelvis 2000 kroner om måneden. Skulle et menneske ikke i løbet af en hel måned kunne generere værdi for 2000 kroner? Hvor mange mennesker ville ikke gerne holde fri, hvis det kun kostede dem 2000 kroner om måneden? Hvis arbejdet så oven i købet var hårdt og personligt utilfredsstillende, ville man måske også acceptere endnu større nedgang for at blive fri.

I alle mulige sammenhænge antages det at mennesket er et rationelt selv-optimerende væsen, men når spørgsmålet er, om et menneske kunne tænke sig at stå op klokken 6 om morgenen og komme hjem igen klokken 5 om eftermiddagen for at kunne sætte et par tusinde mere ind på kontoen, så skal vi antage, at det gør man gerne for fællesskabets skyld?

Ideen om at gøre det langt mere attraktivt at tage et lavtlønsjob er rigtig god og det kan endda gøres uden at lade det gå ud over nogen, hvis man letter skatten i bunden. Det kunne være skønt, hvis det blev muligt at diskutere dette i nærmere detajler i stedet for det lettere patetiske skuespil, som medierne opfører i arm med venstrefløjen om, at der da ikke kan tænkes at være nogen, der skulle være så usolidariske, at de kunne finde på at sige et job op fordi det ikke kan betale sig - og hvis der skulle være en enkelt, så må det være en undtagelse, som nok kunne tales til rette, hvis vi ellers kunne få hans navn...

Kilde: