Fødevarekontrollen - nu officielt ansat af coca cola

Jeg har lige overværet et besøg af den såkaldte fødevarekontrol på en københavnsk restaurant

Ikke angivet Ikke angivet,

23/08/2012

Jeg har lige overværet et besøg af den såkaldte fødevarekontrol på en københavnsk restaurant. Jeg var øjenvidne til besøget fra ende til anden og er desideret rystet over, hvad jeg så. Besøget varede 30-45 minutter, heraf brugte kontrollanten over 1/3 af tiden på ligegyldigt papirnusseri, hvilket ikke overrasker, da de som offentligt ansatte naturligvis skal bruge vores skattekroner på unødvendigt bureaukrati. En 1/3 af tiden blev brugt på en hurtig rundvisning i virksomheden og diverse snak om vind og vejr. Det helt store tema, der optog den sidste 1/3 af besøget var en grundig gennemgang af virksomhedens sodavandsmaskine og diverse tilkoblede produkter så hun kunne sikre sig, at det var ægte Coca cola produkter, hun interesserede sig ikke for om maskinen var ren og pæn, ej heller om produkterne var gamle. Hun sagde, at det var vigtigt at man ikke solgte uægte produkter, hvilket man det specifikke sted ikke gjorde, det Var ægte cola i ægte indpakning. Det skal nævnes at stedet virkede ualmindeligt rent og pænt, samt at tingene fremstod friske, hvilket muligvis forklarer hendes ligegyldige tilgang til faktisk førevaresikkerhed, der kunne principielt have været rotter og råden mad overalt, uden hun havde set noget. Men for Søren lad være med at bruge mine penge på den slags ligegyldige besøg, det må Coca cola selv finansiere.

Kilde: