Femern på vippen - Dagens leder

Prisen på Femern forbindelsen bliver dyrere end antaget

Ikke angivet Ikke angivet,

23/02/2015

Prisen på Femern forbindelsen bliver dyrere end antaget. Tyskernes interesse for forbindelsen er lille, så den gavner hovedsageligt Lolland/Falster, københavn og Sverige, som ikke tager del i regningen.

Danmark har allerede en landfast forbindelse til Tyskland gennem Jylland. Folketinget burde skrotte Femern forbindelsen og i stedet koncentrere sig om at forbinde Danmarks landsdele endnu mere med hinanden, før man begynder at bygge en bro der kun gavner en mindre del af befolkningen.

Med en Femern forbindelse bliver indtægter mindre på Storebælt, da samme bil ikke kan køre over begge broer til Tyskland. Broen er i forvejen langt dyrere end Øresundsforbindelsen, selvom den kun er 2 km længere. Hvis man vil noget med Udkantsdanmark og hele landet ikke bare skal indgå som naturreservat for københavnerne, som venstrefløjen har arbejdet for de seneste 3½ år, så burde man se på Storebæltsregionen. Den kan kun udvikles ved en lavere brotakst. En Femern forbindelse vil gøre tilbagebetalingen langsommere, samt har regeringen allerede "stjålet" midler fra Storebæltsindtægtenre, til at fremme andre anlægsudgifter.