Fik I stemt?

Der har sørme været folketingsvalg

Ikke angivet Ikke angivet,

21/11/2016

Der har sørme været folketingsvalg. Det er gået helt hen over hovedet på mig. Men det siger Anders Samuelsen altså. Lige nu render jeg rundt og leder efter mit valgkort, for sådan et må jeg da have fået. Ikke at det betyder noget - valghandlingen er åbenbart overstået. Men jeg vil nu gerne have et fysisk bevis med tid og sted og det hele frem for bare at tage Samuelsens ord for det.

Nåede I andre hen og fik stemt?

Helt ærligt: De bliver da mere og mere idiotiske, de politikere. Men jeg tror desværre, bunden langtfra er nået.