I anledning af folketingets åbning var Helle Thorning her til aften gæst hos Clement Kjersgaard, og det blev, som man næsten kunne forudse, et interview uden indhold.
Helle Thorning lykkedes med en massiv filibuster-teknik at få udsendelsen til at forløbe, uden at hun en eneste gang - en eneste gang - fik sagt noget som helst nyt eller konkret.
Trods ihærdige forsøg fra Clements side, talte og talte og talte Helle Thorning i et væk uden at besvare de stillede spørgsmål. Forsøg på at afbryde den tomme talestrøm blev afvist og konkrete spørgsmål blev konsekvens mødt med en bemærkning om at det er for tidligt at sige noget om nu.
Og dog, lidt nyt var der. Helle Thorning løftede sløret for en ny teknik, som vi vil møde til ukendelighed i den kommende tid. Hver eneste gang der viste sig et spørgsmål om ansvar, så blev løsningen lagt op til et andet og bredere forum.
Regeringen vil en hel masse på skoleområdet, men løsningen skal findes udenfor regeringen, nemlig i den kreds, der står bag skolepolitikken. Så kan man jo altid falde tilbage på, at der ikke var enighed i kredsen.
Regeringen vil også en masse på arbejdsmarkedsområdet, men også her skal løsningen findes udenfor regeringen, nemlig i en bredere kreds, hvor ikke mindst fagbevægelsen skal tage et ansvar. Så kan man igen falde tilbage på, at der ikke var enighed.
Umiddelbart lyder det meget besnærende og troværdigt, at løsningerne skal findes i et større forum, men tag ikke fejl - der er tale om en veltilrettelagt forflygtigelsesteknik, som skal sløre, at regeingen ikke i sig selv har lederskab og handlingskraft.
Det var et ynkeligt interview og baggrunden var en ynkelig åbningstale - og Helle Thorning er i.ø. en ynkelig statsminister.
