Fire stakler og en begavelse

Forleden faldt jeg over en af DR’s udsendelser ved navn Et Øjeblik, som er ”små afsluttede fortællinger, som kildrer dine ører” og begejstrer med ”...

_slettet_bruger_170 Ikke angivet,

27/02/2010

Forleden faldt jeg over en af DR’s udsendelser ved navn Et Øjeblik, som er ”små afsluttede fortællinger, som kildrer dine ører” og begejstrer med ”personlige, tankevækkende, pudsige historier”. Åhhr, rend og hop. Det er overfladisk og fordummende radio, hvor navlepilleriet får frit løb.

Jeg fik dog overkommet min store antipati og fik kæmpet mig gennem en serie af udsendelser omhandlende personer på førtidspension. Disse fire udsendelser blev en rutsjetur af vrede, apati og væmmelse, og denne klumme blev resultatet.

I udsendelserne finder vi Lars, som har fået papir på at han er uegnet til at arbejde fordi han vistnok lider af skizofreni. Noget der åbenbart ikke generer ham mere end at han kan bygge sit eget hus af halm, i en øko-landsby. Her skriver han digte om at passe på jorden, han passer kvæg, dyrker jorden og møder nye mennesker.

Der er Jacob, som deltog i de voldelige optøjer i '93, og derfor blev skudt af politiet – hvilket radikaliserede ham, og gjorde ham uegnet til at besætte et almindeligt arbejde. Efter en lang karriere i det alternative (læs venstrefascistiske) miljø, dyrker han nu kampsport og sin musik, mens han drømmer om at komme ud at rejse.

Vi finder også Mai, der kan fortælle (akkompagneret med hjerteskærende violinmusik) at hun har det meget hårdt med sin nye teenagedatter, som hun har svært med at forsyne med alt det mærketøj hun åbenbart har brug for (og som vi andre sjældent har råd til). Hun kan ikke arbejde fordi hun har svært ved at tilpasse sig, men har alligevel overskud nok til at skændes med datteren to gange om dagen, når hun altså ikke er ude at ride på sin hest.

Til sidst er der Henrik, der fortæller at han engang har set syner. Han har fået det meget bedre nu, og kunne godt tænke sig selv at blive psykoterapeut. Han kan ikke arbejde men træner yoga hver dag og skriver noveller, når han ikke går på højskole.

Efter denne navlepillernes vagtparade, kunne man jo egentlig godt afslutte klummen - konkludere at DR er rød og dum, og at licenspengene ville forsage mindre skade, hvis man blot brændte dem på bålet, hvis det ikke var fordi at de så udledte CO2. Men der var dog et enkelt lyspunkt på P1’s pinligt flade programflade.

Den borgerlige begavelse Mads Lundby fra CEPOS gæstede også DR, i programmet P1 Formiddag. Her fremførte han nøgternt, sagligt og afdæmpet de faktuelle udfordringer vi står overfor i Danmark: Vækstfald, underskud, arbejdsløshed, offentligt forbrugsvanvid, absurd skattetryk – hele baduljen af uomtvistelige fakta bliver linet op, og med sit kølige overblik kan Mads Lundby ikke konkludere andet end, at vi bliver nødt til at skære i vores sociale ydelser (især efterlønnen), sænke skattetrykket og holde igen med det offentlige forbrug. Den slags bliver ikke forbigået uafstraffet af de venstreorienterede lyttere, som sjovt nok er de eneste der ringer ind. Måske er det fordi de borgerlige har travlt med at arbejde klokken halv ti fredag morgen, for at skaffe indtægter til den snyltende klasse, som så kan pille deres navler og ringe ind til DR’s radioprogrammer. Men nogen skal jo ringe ind og skælde den standhaftige Mads Lundby ud, for at have et dårligt menneskesyn, og ikke være i forbindelse med ”den virkelige verden”. Personligt tvivler jeg på at nogen af disse opringere nogensinde har haft nogen forbindelse til den virkelige ”virkelige verden” – den verden hvor man selv skal skaffe mad på bordet, og stegte duer ikke bare flyver ind af vinduet af sig selv.

En af de lyttere der ringede ind var en hysterisk socialrådgiver (det er en af dem der tildeler Mai, Jacob, Lars og Henrik livslange ydelser for at pille deres navle, dyrke kampsport og skrive digte). Denne taberfabrikkens fyrbøder var dybt forarget over at Mads Lundby’s vovede at anfægte den danske velfærdsmafia’s overhøjhed over noget så trivielt og nederdrægtigt som penge. Ubehøvlet og fuld af sig selv, skældte hun ud på Mads, som ikke fik et ord indført af den tydeligt frydefulde radiojournalist, mens hun remsede det evige kvad om nedskæringer, forringelser og om de stakkels staklers navler. Det er bemærkelsesværdigt at det netop er dem der snakker mest om tolerance og menneskesyn, der udviser den største intolerance over andre menneskers syn.

Hvorom alting er: Taberfabrikkens hjul drejer rundt, rundt, rundt – velsmurt og smækfed - alt imens den betalende klasse holdes for nar. Og vi kan alle se med fra sidelinjen på vores allesammens tabermedie nummer ét: Danmark Radio.

P.S. Glæd dig til på mandag, for her skal formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, for Gud ved hvilken gang, fortælle os om de forfærdelige forhold Jacob, Mai, Lars og Henrik lever under. Øv! Nogen burde skrive et digt!

Kilde: