http://www.b.dk/kommentarer/fjender-af-det-aabne-samfund
Efter Anden Verdenskrig skrev idéhistorikeren Karl Popper værket »Det åbne samfund og dets fjender« (1945). Den midtsøgende Popper (1902-94), der var en blanding af (social-)liberal og socialdemokrat, analyserer her kimen til totalitære systemer som nazisme og kommunisme: »Ubegrænset tolerance fører til tolerancens undergang. Hvis vi udstrækker ubegrænset tolerance til at omfatte selv de intolerante, hvis ikke vi er parat til at forsvare et tolerant samfund mod de intolerantes stormløb, så vil de tolerante blive knust og med dem tolerancen.« Så længe der rationelt kan diskuteres i det offentlige rum med sådanne typer, skal de eller deres budskab ikke forbydes, fremhæver Popper, som derpå advarer: »Men vi skal hævde retten til at standse dem, om nødvendigt med tvang; for det kan meget vel være, at de ikke er parat til at møde os med rationelle argumenter (...) enhver bevægelse, der prædiker intolerance, placerer sig uden for loven, og vi bør overveje at kriminalisere ophidselse til intolerance og forfølgelse på linje med tilskyndelse til mord og kidnapning.«
Ideologier, der er parat til terror, bruger det enkelte menneske som middel i en højere sags tjeneste, og som ofrer det konkrete menneske i en abstrakt menneskeheds tjeneste, hører hverken hjemme i Danmark eller EU.
