Den seneste tids debat om, hvorvidt nogle bistandsmodtagere inklusive boligsikring, fripladser osv. har en indtægt svarende til ca. 350.000 kroner om året er delvist skæv og efter min mening forfejlet. især når man går i "forargelsesmode" kan det gå helt galt.
Det handler først fremmest om incitamenter og respekt for den og de, som forsørger sig selv og sine. Derimod kan forargelse over den enkelte ikke bruges til noget som helst.
Fordelen ved at arbejde skal være større. Ingen tvivl om det, men i stedet for at fokusere på, at nogle familier får for meget fra det offentlige, burde vi fokusere på, hvordan alle kan få mere ud af at gøre en ekstra indsats.
Flid, udholdenhed og arbejdsomhed belønnes ikke i vores samfund. Det er skidt. For det er de dyder, der har skabt og skaber vores velstand.
Liberal Alliances forslag er at hæve bundfradraget og fjerne topskatten. Det er enkelt - og vil skabe resultater. Langt bedre resultater end at beskære tilskuddene til nogle få.
Det handler med andre ord om at øge forskellen på uønsket adfærd (at være på passiv forsørgelse) og ønsket adfærd (at være i beskæftigelse).
Desværre har Venstre's tilgang og markedsføring virket, som om man mest af alt leflede for den almindelige forargelse. Det var muligvis ikke meningen, men sådan har det fremstået, og det har været alt for let for venstrefløjen at lave modkampagner.
Situationen i dag for de lavtlønnede er at i takt med, at de yder mere og tjener mere, så aftrappes deres tilskud til børnepasning, boligsikring osv.
Det er selvfølgelig rimeligt nok, at kan man betale selv, så skal man. Men der sker også det, at den gevinst man får ud af at stige 1.000 kroner i løn om måneden, bliver meget lille, fordi egenbetalingen i børnehaven stiger og boligsikringen falder.
Det er det samme problem, vi møder for de uddannede sygeplejersker, håndværkere og andre med relativt gode indtægter. Ved en ekstra indsats rammer de topskatten og skal betale mere end halvdelen i skat af en lønstigning.
Vi kan gøre det langt mere attraktivt for både de lavtlønnede og for de uddannede at gøre en ekstra indsats, hvis vi hæver bundfradraget for folk i arbejde, så man ikke skal betale skat, før man kan forsørge sig selv, og samtidig fjerner den 15% ekstraskat, der rammer sygeplejersker, håndværkere og andre hårdt, hvis de arbejder længere, hurtigere eller dygtigere.
Det er en langt vigtigere debat, end om kontanthjælpen skal sættes ned for nogle få udvalgte grupper, man synes får for meget.
Vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke flytter fokus og begynder at belønne flid, udholdenhed og arbejdsomhed.
