FN er kommet så langt væk fra den oprindelige idé, at vi burde nedtone vort FN-engagement for i stedet at bruge vor energi og penge i de vestligt orienterede, sekulære kredse, vi allerede har.
Mange ofre, aktivister, diplomater, journalister, politikere og studerende bruger megen tid på at rette et nødvendigt fokus på frihedsrettigheder og andre menneskerettigheder.
Og det er naturligvis som oftest FN’s Menneskerettighedsråd, man henvender sig til, når man fremdrager og præsenterer dokumentationer i titusindvis af grusomme overgreb. Desværre lytter rådet ikke.
Og årsagen til, at rådet ikke lyttes til, er, at én ud af fire nationsmedlemmer af rådet i én uendelighed overtræder rettighederne selv. Og det er jo lidt vanskeligt at fordømme andres forbrydelser, hvis man selv dagligt udfører dem.
