Forbud mod drengeomskæring - en balance på en knivsæg.

Liv Holm Andersen fra de Radikale, Karsten Lauritzen fra Venstre og Ole Birk Olesen har skrevet en fælles kronik imod omskæring af drengebørn

Kjeld Flarup,

26/04/2014

Liv Holm Andersen fra de Radikale, Karsten Lauritzen fra Venstre og Ole Birk Olesen har skrevet en fælles kronik imod omskæring af drengebørn. Hatten af for den, og god vind, for det er et problem som bør adresseres.

De tre skriver at de er liberale og ikke automatisk griber til forbudsvåbnet, og den reservation forstår jeg godt, al den stund at det her for at sige det mildt er en balance på en knivsæg.

Videnskabelige argumenter bliver nemlig hentet frem, for at retfærdiggøre dette her, og så er det jeg begynder at blive nervøs. Lad os nu antage at det videnskabeligt bevises at børn har bedst af at gå i børnehaver, hvor de opdrages til at elske velfærdsstaten. Så vil det jo være et overgreb ikke at sætte børn i børnehave. Skal dette så gennemføres ved tvang?

Positive og negative rettigheder skal i hvert fald tages i ed her. Ikke at blive omskåret er en negativ rettighed, mens at komme i en børnehave er en positiv rettighed. Derfor kan vi relativt let udelukke, at et forbud mod omskæring baner vejen for tvangsindoktrinering af børn.

Men der er flere gråzoner. For nylig var der en debat om, at forældrenes helsekost flip giver børnene spiseforstyrelser. Den er mere svær at forholde sig til. Skal der indføres et forbud mod at give børn speltbrød, fordi det videnskabeligt kan bevises at det er skadeligt for børnene, blot et tænkt eksempel. Der er jo basalt set en krænkelse af barnets negative rettigheder at give børnene usund mad.

På den måde baner accepten af et forbud mod børneomskæring vejen for at teknokratisk og utilitaristisk tilgang til verden. Hele den liberale tilgang til opdragelse og det at være forælder risikerer at lide et knæk ved at indføre et forbud mod omskæring af drenge.

Fælles regler er dog noget som man aldrig kan undgå. Derfor er det nødvendigt at hente Max20 princippet frem. Staten må kun gribe ind i 20 procent af livets forhold.

Fair nok, vi forbyder drengeomskæring, men så går det fra statens kvote for indblanding i livets forhold, så principielt skal et tilsvarende forbud ophæves for at man kan indføre det nye forbud. Ellers er vi på en glidebane væk fra det liberale og frie samfund.




Kilde: