Forfatter udgiver kampskrift mod dansk EU-medlemskab

Af Simon Espersen, 180Grader

Simon Espersen,

16/12/2011

Af Simon Espersen, 180Grader.dk

Steen Steensen, der blandt andet er forfatter til “Demokratiets rødder” og “De intellektuelles magtovertagelse og regimente” har udgivet et kampskrift på omkring 30 sider mod EU som projekt og imod dansk medlemskab med titlen ”Danmark under fremmed herredømme”.

Steensen er tidligere interviewet i 180grader, hvor han forklarede sin påstand om, at antikapitalistiske intellektuelle har taget magten i Danmark.

I ”Danmark under fremmed herredømme” indleder Steensen med at spørge, hvorfor danskerne i grunden meldte sig ind i det Europæiske Fælleskab i 1972, da vi ”såvel ude som hjemme blev regnet for at være et af de frieste, rigeste, fredeligste og mest humane lande”? Hvorfor opgav vi selvstændigheden, og hvad ville den politiske klasse med medlemskabet, lyder det.

Steensen spørger også om europæisk historie egentlig har gode erfaringer med politiske samlingsprojekter, og om der med EU ikke findes tegn på totalitære elementer, der fører til undertrykkelse og udbytning af den produktive befolkning?

Herefter skitserer Steensen det, han ser som hovedlinier i Europas historie og eksempler på samlingsprojekter: fra Alexander den Store (hvis samlingsprojekt gik østpå), til det romerske imperium, til Karl den Store og Karl den 5.'s projekter, frem til Napoleon, videre til de nazistiske ideer om ”Neu Europa” - og frem til oprettelsen af den Europæiske Union.

I kontrast til disse samlingsprojekter stiller forfatteren det, han kalder den europæiske frihedslinje, der også finder sin oprindelse i det gamle Grækenland med den tids decentralisering og folkestyre, med oldtidens ideer om politikfri zoner og ejendomsrettens ukrænkelighed.  Han fremhæver også den norditalienske frihedsopblomstring i perioden mellem 1350-1550 samt opblomstringen af den klassiske liberalisme i 1700-tallet - herunder den amerikanske revolution. Tilsvarende ser Steensen også for Danmarks vedkommende frihedslinjen vinde frem i forbindelse med landbrugsreformerne i 1700-tallet og med demokratiets og grundlovens indførsel i 1849.

Der har således i ifølge Steensen været en kamp mellem magthaveres samlingsprojekter og folkeligt forankrede splittelses-tendenser . Han betoner i den sammenhæng splittelsens gavnlighed også for velstandsskabelse. ”[K]appestriden mellem nationalstater udrettede noget nær mirakler”, skriver han, og konkluderer at:

”Europas sjæl er splittelse. Mangfoldigheden af lande udgør særkendet for kontinentet. Nationalstaterne og konkurrencen på frie markeder skænkede Europa en førerstilling. Europæisk samling har derimod bragt ulykker til torvs. Fællesskab og enhed fører til aristokratiets dominans og udbytning af folket. ”

EU som beskyttelsesprojekt for de intellektuelle
Ifølge Steensen nærer de de intellektuelle en stærk modvilje mod at stå ubeskyttet på markedspladsen og være underlagt den konkurrence og de præmisser som almindelige borgere står overfor. De ønsker i stedet statslige eller statslignende organisationer, hvor det er dem som i den offentlige sektor skaber og udbyder beskæftigelse. De intellektuelle er med andre ord  ”embedsjægere” og embedsskabere. De ønsker ikke at være lønmodtagere eller entreprenører, der er underlagt markedets vilkår. Den økonomiske frihed skal derfor tøjles sådan, at den kan tjene formålet om det man kan kalde ”intellektuel protektionisme”.

Målsætningen om ”at skabe en stadig snævrere sammenslutning mellem europæiske folk”, det vil sige en europæisk union, er derfor ifølge Steensen en del af dette intellektuelle projekt. EU skal ses som en del af den kollektivistiske målsætning, der handler om at tøjle kapitalismen og individualismen:

”Samlingen af Europa og det politiske center i Bryssel udgør […] en socialistisk dannelse. Kollektivismen trumfer individualismen. Markedsfriheden tæmmes. [...]Politikere planlæggere, administratorer og forvaltere vil i egeninteressen forsøge at tæmme de økonomiske kræfter”, lyder det fra Steensen.

Den fortabte suverænitet
Under overskriften ”Et fåmandsvælde” minder Steensen om, at EU ikke er hverken folkeligt, demokratisk eller frimarkedsorienteret, men først og fremmest bureaukratisk, planlæggende, regulerende og dikterende. Han nævner fiskeriets og landbrugets skæbner som områder, der på mange måder via EU er sat under administration, og at halvdelen af landets love ”dikteres fra Bryssel”. Steensen bemærker også, at Europas eliter har for vane at ignorere  befolkningers modstand, eksempelvis når det gælder modstanden mod en decideret forfatning for EU. Skridt for skridt undergraves den nationale selvstændighed lyder det.

Under overskriften. ”Domstolen i Unionen” citeres Professor i EU-ret Hjalte Rasmussen i skriftet for den 6. april i år at skrive at: ”Uerstattelig suverænitet er gået tabt på talrige politikområder, herunder strafferet, arbejdsmarked- og fagforeningsret, udenrigshandel, fiskeripolitik og køns-og ligestillingsret. Heftige forstærkninger er også foregået af EU reglernes sejrsgang i de nationale retssystemer. Danske domstoles ret til selvbestemmelse under den danske grundlov er forringet”.  Og hvem er EU-domstolen ansvarlig overfor spørger Steensen? ”tilsyneladende ingen”, lyder svaret. Temaet om ikke at være ansvarlig finder man også i afsnittet om ”Snyd og bedrag”, hvor Steensen behandler omfanget af korruption og misbrug af skatteydernes midler.

Den nationale ejendomsret
Steensen kampskrift afsluttes med et forsvar for det, han kalder ”den nationale ejendomsret” og nationalstatens betydning for frihedslinjen:

”Nationalstaten beskytter folket mod krigsmageri, undertrykkelse og udbytning. På et mindre nationalt afgrænset territorium er dominansklassen mere tilbageholdende med den grovere hersen og skraben til sig. Det er kort sagt nemmere for almindelige mennesker at holde de toneangivende i snor. Folkelig modstand i småstaten er sjældent uden virkning” lyder det fra forfatteren, der anbefaler, at Danmark snarest melder sig ud af EU.

Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.

Kampskriftet koster 35 kroner og kan blandt andet købes via Gyldendal.

Se også Steen Steensens hjemmeside:

http://www.steen-steensen.dk/Abildgaard/Fremmedherredmme.html

Kilde: