Du kan også se idéen på video her, varighed 27 minutter.
Den danske regering er for nylig blevet ændret, hvor det før var en ren venstreregering er der nu kommet ministre til fra både Liberal Alliance og Konservative. I forbindelse med udgivelsen af regeringsgrundlaget har Nicolai Wammen fra socialdemokraterne udtalt sig.
”... det ser ud, som om at det mere er et liberalistisk festskrift på 86 sider, end det er hvad Danmark har brug for.”
For Nicolai Wammen er det måske et liberalistisk festskrift, men i mine øjne er regeringsgrundlaget et socialdemokratisk festskrift for en regering der blander sig i alle kroge af samfundet og bærer endda tydeligvis præg af mangel på selv den mindste smule jordforbindelse.
Eksemplerne er talrige:
"Vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Regeringens udgangspunkt er, at et godt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje hører til grundstenene i vores velfærdssamfund."
Vi er nummer 34 på WHOs rangliste over sundhedsvæsener, selvom den danske økonomi rangerer nummer 19 på købekraftskorrigeret BNP per capita. Med andre ord er vores sundhedsvæsen bagud. Der er kroniske problemer med ventelister på speciallæger og nogle behandlinger, typisk for offentlig drift. Uden prissystemet til at rationere forbruget og til at guide investering så famler den offentlige sektor i blinde. I regeringsgrundlaget er ikke nævnt med et ord at som liberal vil man se om man kan gennemføre en privatisering af visse offentlige sundhedsydelser. I stedet diskuteres offentligt udbud, som er bedre end ingenting, men er langt fra et liberalistisk "festskrift".
"Flere alvorlige sager har svækket borgeres og virksomheders tillid til skatteforvaltningen. Samtidig har skatteforvaltningen væsentlige strukturelle udfordringer. Det kan hverken regeringen eller borgere og virksomheder leve med. Derfor vil vi frem mod 2020 investere massivt i blandt andet flere medarbejdere og ny it i skattevæsenet."
Det er næppe liberalt at opbygge et større bureaukrati og hyre flere offentligt ansatte der lever af skatteydernes midler. Se min artikel her om emnet.
I regeringsgrundlaget er endda et mål om 0,3pct realvækst i det offentlige forbrug, floskler om småpilleri ved verdens højeste skattetryk, fortsat høje afgifter på basale livsnødvendigheder, en høj moms og et skatteyderbetalt overførselssystem som vi kender det. Der er visse små floskler om at arbejde for at den enkelte selv sørger for sig selv, men der er ikke noget konkret forslag til hvad man vil gøre.
Regeringen fremstår også med sine 22 ministerier og en nylig kraftig stigning i partistøtten som en tag-selv bords regering. Hvor er det liberale fokus i dette nye fråds af skatteydermidler?
Et ægte liberalt festskrift
Lad mig i stedet foreslå en liberal regerings ministerier og et simpelt regeringsgrundlag i overensstemmelse med liberal politisk filosofi. Jeg kan ikke fremlægge en fuldstændig dækkende version, da det vil være meget omfattende. For at præcisere hvad liberalismen egentlig er, vil jeg derfor kort ridse op hvilke elementer min opfattelse af liberalismen hviler på. At dømme efter Nicolai Wammens partitale så kan det være tiltrængt at få sådan en opfriskning.
Liberalismen hviler på fire grundpiller:
1) Ejendomsrettens ukrænkelighed, så lave skatter som muligt
2) Lighed for loven, ingen skal have særlige privilegier
3) Fred i samfundene og mellem landene, lige mulighed for at finde sin plads i arbejdsdelingen skaber fred i det nationale samfund og frihandel er en kraftig katalysator for fred mellem lande.
4) Det frie marked til koordination af arbejdsdeling og fundamentet for frivillige udvekslinger.
Med de punkter i mente vil jeg prøve at gengive et liberalt regeringsgrundlag og et sæt ministerier til at udføre køreplanen. Jeg har valgt en minimalstatsløsning, da jeg mener det er mest repræsentativt for den liberale tankegang gennem de sidste par århundreder med få undtagelser. Jeg har taget udgangspunkt i de franske liberale tænkere som Bastiat, Molinari og J.B. Say der ser liberalismen som essentielt en doktrin af samfundets selvregulerende orden, dens kapacitet til at generere godgørende spontane sociale løsninger. [Ralph Raico, "Liberalism True and False" fra "Classical Liberalism and the Austrian School]
Urealistisk tidsplan
Det er klart at denne idé med at man kan afmontere velfærdsstaten på 3 år er meget overdrevet optimistisk. Formålet med artiklen her er blot at vise hvordan man kan gribe tingene an for at gå fra velfærdsstat til velfærdssamfund, en adskillelse af stat og samfund i tankegangen er nødvendig for at forstå hvorfor det er så vigtigt for den liberale at påpege individets frihed er vigtig. Frihed kan kun forstås i forbindelse med et samfund, hvis mennesket lever alene isoleret fra andre mennesker er det overladt til naturens kræfter, og selv om dette menneske er frit, så lever det ikke et rigt liv. Frihed skal derfor forstås som en måde hvordan vi kan færdes om hinanden i samfundet.
Forslag til regeringsgrundlaget
Den danske velfærdsstat har haft mange år til at vise sine styrker. En neutral observatør af udviklingen vil kunne påpege adskillige negative udviklinger i samfundet, stik mod de bedste politiske intentioner. Velfærdsstaten har skabt en stor underklasse af borgere der er lokket til at vælge den kortsigtede løsning på overførselsindkomst. Velfærdsstatens store pyramidespil mellem generationerne har opbrugt enorme summer der burde være sat til side til alderdom, arbejdsløshed og sygdom. Den manglende opsparing betyder at et opgør med velfærdsstaten vil kunne mærkes her og nu. Når borgerne selv kan fastsætte deres opsparing frivilligt vil det medføre store bevægelser i priserne på vej mod et sundt forhold til de gamle dyder om at spare op til en regnvejsdag. I dag forbruges store summer på at fastholde svage mennesker i deres svage situation. I kombination med de høje skatter og afgifter nedbryder det familiens betydning i samfundet. Borgerens egen velfærd tilsidesættes i dette system til fordel for statspåduttet såkaldt velfærd. Dette skal ændres ved liberalisering af økonomien og en overgang fra det tvungne og lovgivne til det frivillige og medmenneskelige.
Pengesystemet er i velfærdsstaten indrettet til gavn for de politisk forbundne. Nationalbankens monopol og bankernes særlige privilegier er ikke passende for et frit samfund. Det er en vigtig mission at adskille bank og stat, ligesom det for århundrede siden var vigtigt at adskille kirke og stat. Ejendomsretten gælder såvel penge som anden ejendom, og det er derfor nødvendigt med et skift væk fra statsligt kontrollerede penge til markedspenge. Det er vigtigt for et samfund at pengesystemet er ærligt, pålideligt og særligt afskærmet fra de velkendte bankkriser der let ruinerer den almindelige indskyder. Enhver der opbygger en opsparing skal vide sig sikker på at værdierne ikke eroderes af politiske beslutninger eller statens finansieringsbehov. Ærlige penge er et vigtigt element i at opbygge en sund og bæredygtig folkemoral hvor man ikke behøver at sætte sin lid til finansielle såkaldte eksperter i forvaltning af investering for at sikre sin fremtid mod inflationens umættelige appetit.
På det sociale område vil de offentlige overførsler blive nedlagt for at give plads til privat velgørenhed, familie og nære venners hjælp. Det frivillige civilsamfund tager herefter over, i erkendelse af at det offentlige system ikke har nedbragt arbejdsløsheden, men forværret den og skabt en underklasse af borgere med sociale og personlige problemer. Regeringen opfordrer til at den godhjertede borger donerer en passende sum penge til velgørende formål. Det må understreges at det private system for alt i verden ikke må degenerere til de samme problemer som det offentlige system, med for gunstige vilkår for passiv forsørgelse. Det er sundt for samfundet at opbygge og opretholde en høj arbejdsmoral og det er nødvendigt i denne forbindelse at belønne den som gør en indsats og tilvejebringer varer og tjenester der er værdifulde for sine medmennesker. Vi skylder de næste generationer at gennemføre denne opbyggelige kursændring for at sikre en sund sammenhæng mellem borgerne i samfundet og for at opretholde de vigtige dyder af opsparing, arbejde og medmenneskeligt virke så vi går en bæredygtig fremtid med vækst, og dermed større menneskelig tilfredshed, i møde.
I markedsøkonomien kæmper private iværksættere for at vinde kundernes gunst, og konkurrencen mellem dem udvikler produkter der er bedre og billigere end de ellers ville have været. Denne positive markedsmekanisme er netop det som socialhjælpen i Danmark har behov for. Det er nødvendigt med et opgør mod bureaukratismen i det offentlige, der i stigende grad skaber grobund for et evindeligt udvidet bureaukrati mens de varme hænder der har med borgerne at gøre udsultes og glemmes. Det er vigtigt at indføre markedsmekanismerne særligt på det sociale område, da vi ellers risikerer den totale nedsmeltning af den ægte socialhjælp til fordel for en enorm dokumentationsbyrde. Uden markedsmekanismernes evige søgen efter at luge dårlige produkter ud til fordel for gode produkter, så har vi reelt ingen feedbackmekanisme til at sørge for at pengene bliver brugt rationelt. I stedet resulterer det i en jagt på de varme hænder ved at ansætte flere på kontorerne til at opfinde regler, strukturer og dokumentationsbehov i det uendelige.
Et nulevende eksempel på en ægte iværksætter er den modige, tangerende til dumdristige, og unikke Ole Sørensen der blev kendt på TV i serien "Rebellen fra Langeland". I miniserien stifter seerne bekendtskab med en rigtig ildsjæl der kæmper for sine medborgeres velbefindende, men bliver hele tiden problematisk for kommunen, fordi han bruger nogle metoder som ikke passer ind i bureaukraternes regelstrukturer. Det er typer som Ole Sørensen der er heltene i det danske samfund, og det er beklageligt at den indsats som Ole Sørensen gør for de svageste borgere bliver afrettet og bekæmpet af en bureaukratisk struktur der tydeligvis ikke har den rette forståelse af borgerne og deres behov. Den tætte personlige kontakt mellem Ole Sørensen og hans borgere er ganske unik og burde ikke bekæmpes, men, i mine øjne, i stedet opfordres til. Det er hans resultater og hans drive der skal bruges som middel til at bruge samfundets resurser bedst muligt.
På arbejdsmarkedet er det nødvendigt at borgeren har fri mulighed for at vælge sin plads i arbejdsdelingen under aftale med arbejdsgiver. I fortiden har staten for længe set den anden vej når fagforeningerne truer sig til gevinster for deres faggrupper på bekostning af andre og politisk svagere stillede grupper. Dette særlige privilegium vil blive bragt til afslutning, og ordensmagten vil fremover sørge for at private virksomheders ejendoms- og kontraktret også vil blive håndhævet i forbindelse med arbejdskonflikter. Det er enhver borger frit at organisere sig i fredelige organisationer, men enhver organisation eller person der truer med eller anvender voldelige metoder vil blive behandlet af ordensmagten og retsvæsenet som i alle andre tilfælde. Dette er til for at sikre næringsfriheden for den enkelte borger og at holde fagforeningerne ansvarlig for deres gerninger.
De store offentlige systemer til uddannelse, børnepasning, ældrepasning og helbredelse er kaotiske og fundamentalt irrationelle. Der er ingen bureaukratisk måde at fastlægge hvilken tjeneste og omkostning der er den bedste for det enkelte menneske. De offentlige pseudo-løsninger som politikerne før i tiden omtalte i skåltaler er blot en illusion der skjuler bureaukratiets ineffektivitet. Den største effektivisering er en privatisering af disse sektorer og en nedlæggelse af de tilhørende ministerier.
Skatterne skal sænkes markant og borgeren sættes i langt højere grad økonomisk fri. I 2015 opkrævede skattevæsenet 956mia kroner i skatter og afgifter. Målet er at give skattelettelser for 916mia, af de resterende tilgår 18 mia. politi og retsvæsen og 22 mia. til forsvar. For at dække dette beløb kan en indkomstskat på ca. 4pct anvendes - det er halvdelen af arbejdsmarkedsbidraget (2015: 87,2 mia). Der vil sikkert være nogle poster udover politi og retsvæsen der skal dækkes af skatteyderne, men med fokus på en fast procentsats i indkomstskat forventes en vis dynamisk effekt der sandsynligvis vil kunne dække det lille ekstrabeløb.
Det er nødvendigt, for at sikre fred i samfundet, at skatterne reduceres i den rækkefølge der sikrer den størst mulige fredelige overgang. Det er meget vigtigt at opretholde samfundets fredelige rytme, en fiasko på dette punkt vil på ganske kort tid reducere eller helt ødelægge gevinsterne for samfundet ved privatiseringerne. Et fredeligt samfund er absolut kritisk at opretholde igennem processen.
Regeringen opfordrer alle borgere til at indgå i det frivillige samarbejde, og at holde sig indenfor loven, for på enhver borgers skuldre hviler et medansvar for samfundets rigdom, fredelighed og fremtid.
Ministerier til udførsel af regeringsgrundlaget
For at gennemføre regeringens plan er det nødvendigt med en nytænkning af de nødvendige ministerier. Der vil være 9 ministerier i alt:
Pengeministeren skal afvikle Nationalbanken, likvidere aktiverne på nær guldreserven og dernæst afvikle det statslige pengesystem. Som overgangsordning vil guldstandarden blive genindført og en passende vekselkurs vil blive fastlagt ved lov således guldreserven dækker pengemængden fuldstændigt. Bankvæsenet står herefter erstatningsansvarlig som enhver anden virksomhed og må ikke uden skriftlig godkendelse viderelåne indskydernes penge. Bankerne skal føre 100pct reserver for deres indskud. Pengeskabelsen sker herefter kun i guldminerne på markedsvilkår indtil markedet vælger et andet pengesystem.
Privatiseringsministeren skal tilvejebringe midler ved salg af offentlige virksomheder, herunder sygehuse, børnehaver, plejehjem, vuggestuer, skoler, universiteter, infrastruktur og anden offentlig ejendom. Midlerne fra salget vil indgå i en pulje til hurtige skattelettelser og fonden for statslig socialhjælpsafvikling.
Justitsministeren skal opretholde lov og orden og sikre kontraktretten og ejendomsretten. Justitsministeren skal finde metoder til reduktion af dokumentationsbyrden for at give politiet tid til at blive synligt i samfundet igen. Justitsministeren skal derudover fjerne overvågningsmulighederne i lovgivningen. Overvågning skal kun tages i anvendelse når der er stærk mistanke om kriminalitet og altid efter at have fået en dommerkendelse i den enkelte sag. Justitsministeren skal fremlægge lovgivning der kan afløse miljølovene for at bruge markedet til at fastsætte prisen på forurening fra sag til sag. Forurening betragtes herefter som et problem der relaterer til ejendomsretten.
Skattelettelsesministeren skal identificere den mest effektive rækkefølge af skatte- og afgiftslettelser for så hurtigt som muligt at sænke skattetrykket for den almindelige dansker ved at sænke det først de steder hvor det udgør den største skade. Fokus er netop på den almindelige dansker for at sikre så mange som muligt kan indgå i fredeligt samarbejde uden at gribe til voldelige midler i fortvivlelse over ændringerne.
Afreguleringsministeren skal stå for at ophæve statslig og anden offentlig regulering af privat ejendom så investeringer hurtigst muligt kan placeres, for at skabe så frie rammer for privat foretagsomhed som muligt, med sigte på at kunne optage den arbejdskraft der udbydes. Særligt vigtigt er det at få fjernet varmeloven, planloven og lejeloven.
Afkriminaliseringsministeren skal stå for afkriminalisering af personlig rusmidler, våbenbesiddelse og andet med særligt fokus på offerløs kriminalitet. Fartkontrol vil stadig udføres i perioden på offentlig vej indtil disse er solgt og underlagt almindelig kontraktret mellem private.
Forsvarsministeren skal varetage opgaven af at afvikle krigsindsatsen i fremmede lande. Den danske hær skal kun opholde sig i udlandet under fredelige øvelser, og må herefter udelukkende bruges på forsvar af den danske grænse. Ministeren skal også afvikle værnepligten og derved professionalisere hæren.
Velgørenhedsministeren til afvikling af sociale skatteyderfinansierede ydelser. Familie, venner og privat velgørenhed skal herfra løfte den vigtige samfundsopgave at yde socialhjælp. Det er også et vigtigt punkt at sørge for at overgangen mellem de store offentligt betalte velfærdsordninger bliver så blid som muligt, således at de nuværende basale systemer til opretholdelse af de der reelt ikke kan arbejde, de ældre, de syge, de svært handikappede har et livsgrundlag i overgangsperioden. En fond der udgøres af dele af privatiseringsministerens indtægter skal oprettes til at føre en lidt længere plan ud, således ingen går ud og mister hele livsgrundlaget fra måned til måned. Fonden skal have en passende størrelse således det sociale arbejde kan foregå relativt uforstyrret.
Statsministeren skal fyre velgørenhedsministeren, afkriminaliseringsministeren, afreguleringsministeren, skattelettelsesministeren og privatiseringsministeren når deres arbejde er færdigt.
Det siger sig selv at Nicolai Wamman ville få sig en overraskelse hvis han blev konfronteret med denne liberale regering. Det er sådan et regeringsgrundlag som jeg kunne kalde et liberalt festskrift. Forestil dig en verden med kun een skat på 4pct af din arbejdsindkomst. Ingen skat på noget andet.
Jeg kan også sige det på en anden måde: Ingen registreringsafgift, ingen topskat, ingen moms, ingen energiafgifter, ingen punktafgifter, ingen PAL skat, ingen ejendomsskat, ingen kommuneskat og ingen kapitalskat.
Vi fastholder også vores gode retsvæsen og blander os fremover ude af enhver offensiv krig.
Det er ægte liberalisme.
Afsluttende kommentar
Det er naturligvis meget langt væk fra den politiske virkelighed som vi befinder os i i dag. En af forudsætningerne for dette markante skift væk fra den velfærdsstat som vi kender, og ind i markedsøkonomiens private iværksætteri, er naturligvis at der er folkelig opbakning bag sådan et projekt. Det siger næsten sig selv, at et regeringsgrundlag der har denne ordlyd kun bliver en realitet den dag befolkningens flertal står bag disse omvæltninger. Det er vigtigt at pointere i denne sammenhæng at liberalismen har trange kår hvis man ikke har folkets opbakning til den, for netop som det pointeres i artiklen så er det præcis freden i samfundet der skal opretholdes for enhver pris. Uden denne fred, så er enhver reform dødfødt på forhånd. Tænk blot på artiklen som en modkandidat til det regeringsgrundlag vi har i dag, som er forfattet af en regering der kalder sig borgerlig-liberal.
