Fotovogn løgnen

Man bliver så træt af matraet om, at de mange fartkontroller i form af nyindsatte fotovogne er til for at forhindre flere ulykker

Ikke angivet Ikke angivet,

27/02/2015

Man bliver så træt af matraet om, at de mange fartkontroller i form af nyindsatte fotovogne er til for at forhindre flere ulykker.

Kunne man få en statistik på, hvor mange af de ulykker der sker i trafikken rent faktisk sker som konsekvens af for høj fart?

Kunne man få en statistik på, hvor mange af de ulykker, der skyldes for høj fart ville kunne være forhindret af fartkontroller? Her tænker jeg på flugtbilister, biltyve, alkohol kørsel, førere under påvirkning af stoffer og om 1000 andre situationer, hvor antallet af fotovogne ingen rolle spiller, om de så holdt parkeret for hver 10 meter.

Ingen vil stå ved, at det er en skatteskrue, der skal finasiere alle mulige andre ting. Dette bliver kun bekræftet af fotovognenes placering. Jeg køre til daglig en strækning, hvor politiet er begyndt at placere en fotovogn lige indenfor byskiltet. Det er en strækning på ca. 100 meter, hvor du kører på landevej med 80 kmt som begrænsning, rammer et byskilt og hastigheden går ned til 50 kmt, for til sidst at ramme en rundkørsel, hvor hastigeheden automatisk går ned. Der går sikkert mange i fælden, men det har intet med trafiksikkerhed at gøre.

Jeg har kørt denne strækning dagligt i mange år, og har ALDRIG set et færdselsuheld på de 100 meter, der her er tale om. Det kan næsten ikke lade sige gøre, da de fleste i forvejen sætter farten ned hen i mod en rundkørsel. Da der heller ikke er nogen sideveje eller indkørsler på denne korte strækning, kommer der heller ingen trafik fra siderne. Så den eneste mulighed for et trafikuhed er, hvis 2 biler krydser over i modsatte vejbane og støder frontalt sammen. Men det kan selvfølgelig være, at de NYE fotovogne kan forhindre det?

En anden sjov detalje er, at hvis man ser på noget af det statistik, der er tilgængeligt:

https://www.sikkertrafik.dk/Raad-og-viden/I-bil/Fart/Fakta-om-fart/Hastighed-og-antal-dræbte.aspx

Så er antallet af dræbte i forhold til fart faktisk faldende over en 10 årig periode. Et andet kuriosum er at nogle år, hvor gennemsnits farten er høj, der har antallet af dræbte været blandt de laveste for perioden. Til slut skal nævnes at i denne periode, har antallet af fotovogne været på det laveste sammenlignet med i dag. Og alligevel er antallet af trafikdræbte faldet. 

Kilde: