Frihed koster dyrt
I dag er det 70 år siden, at Danmark blev frit fra den tyske besættelse. Dermed er den største krig i verdenshistorien og en af de største tragedier i dansk historie ved at være tidsmæssigt så meget på afstand, at der snart ikke lever flere, som kan huske besættelses- og krigsårene.
Det gør det endnu vigtigere, at vi mindes og husker besættelsen. Min generation har i særdeleshed en opgave i at mindes besættelsen år efter år, så vi aldrig glemmer den del af Danmarks historie.
Mest af alt skal vi mindes og ære de mennesker, som deltog i modstandskampen. De bidrog hvad de kunne, og satte livet på spil for vores frihed. For det skylder vi dem stor tak.
Flødeskumsfronten
Den danske besættelse blev aldrig så voldelig, som man så det blev i andre lande. Det skyldes flere ting, men formentlig mest af alt, at den danske regering straks kapitulerede overfor tyskerne, og indgik i den såkaldte samarbejdsregering.
Ordet samarbejde er her paradoksalt, for et samarbejde foregår på frie og frivillige vilkår, hvor to parter bliver enige. Besættelsen foregik under tvang og frygten for terror, hvorfor samarbejde næppe er ordet at bruge. Alligevel kommer vi ikke udenom, at besættelsen af Danmark var en historie om underkastelse. Man lagde sig fladt ned. Af samme grund blev fronten ved Danmark kaldt flødeskumsfronten.
Den frihed som de ”samarbejdende” politikere forsøgte at værne om, smed man helt ud i samme ombæring som man indgik aftaler med tyskerne.
Frihed koster dyrt. Både individuel frihed, såvel som frihed for et folk, er betinget af, at man i svære tider ofrer sin egen bekvemmelighed og tryghed.
Derfor skylder vi de mennesker der kæmpede som modstandsfolk alting. De accepterede ikke en overmagts trusler om vold. De accepterede ikke at leve ufrit under tyskernes besættelser, men valgte at sætte livet på spil for alles frihed.
Husk at sætte et lys i vinduet
Modstandskampen tilhørte alle, men man må i historien også give anseelse til de grupper som ydede mest. Nogle var helt normale borgere, som før krigen ikke havde engageret sig politisk, men en stor part af modstandsfolkene havde tilknytning til enten kommunistiske foreninger eller Konservativ Ungdom.
De modstandsfolk som kom fra Konservativ Ungdom fylder selvsagt lidt mere i min og min foreningsbevidsthed. Når vi KU’ere i aften sætter et lys i vinduet, vil mange af vores tanker selvfølgelig gå til de KU’ere som døde i kamp for Danmarks frihed. Over 50 KU’ere er bekræftet døde i modstandskampen, men tallet har formentlig været meget højere. Det fylder i Konservativ Ungdoms bevidsthed og historie, som et stort offer.
Selvom det fylder i Konservativ Ungdom, er hensigten ikke at gøre befrielsesdagen politisk. Hensigten er at minde om, at frihed koster dyrt. Den tryghed og frihed vi i Danmark oplever i dag ikke kan tages for givet. Det skal vi mindes, både så friheden værdsættes, men også så vi i fremtiden gør os det klart.
Frie samfund kræver, at dets borgere er klar til at kæmpe for at værne om den frihed, ofte med et stort personligt offer.
Det skylder vi tak for, ved at sætte lys i vinduet i aften. Både for at mindes de der ofrede sit liv, og for at påminde os selv om, at frihed koster dyrt.
