SKAT har til Socialdemokratiets og SFs store glæde fuldstændig frifundet Stephen Kinnock i sommerens helt store politiske spegepølse, som medierne har døbt "Skattesagen".
S og SF er helt oppe i det røde felt og kræver undskyldninger, fordi regeringen og dens støttepartier har kritiseret Helle Thorning personligt i selvsamme sag, en sag Helle Thorning måske i virkeligheden kun er indirekte involveret i. Det kan den søvnige mand og skrigeskinkerne måske alligevel have ret i..... Eller hvad?
Måske er Søvndal så træt, at han ikke kan huske sine egne udfald mod Henriette Kjær, da hun i 2005 måtte forlade sit embede som minister. Muligvis på grund af, at hendes mand ikke havde styr på privatøkonomien, men det blev altså Henriette, der måtte lade sit politiske liv (Hvilket jeg personligt havde det fint med). I virkeligheden er de to sager i min optik meget ens, idet mandens økonomi trækker den politisk aktive kone ind i nogle sager, hvor hun bliver nødsaget til at tage politisk stilling til noget, som i vid udstrækning står direkte i modstrid med den måde, der ageres i hjemmet. Det synes jeg personligt er ærgerligt, idet politik i min verden mest af alt handler om holdninger, moral og etik - gerne leveret med integritet. Det er selvfølgelig integriteten, der rammes, når man som politisk frue involveres i sager som Henriette Kjærs og Helle Thornings.
Så jeg giver sådan set Søvndal og Skråleflokken ret i, at Helle Thorning uretmæssigt er blevet fokus i en sag, som omhandler hendes mand og skat. Det kan godt være, at hun mister en smule integritet, men essensen er, at holdninger, moral og etik ikke nødvendigvis bliver udstillet på baggrund af Stephen Kinnocks skattesag. Til gengæld er hun på grund af sine holdninger, sin moral og sin politiske profil blevet hovedpersonen i en sag, der efter min overbevisning slet IKKE handler om skat. Derfor er det faktisk ret uheldigt for regeringen, at sagen har fået prædikatet "Skattesagen", idet det slet ikke er retvisende. Hvis sagen havde et andet navn, så kunne man også starte på en helt anden diskussion, der ikke tog udgangspunkt i den sag, som Helle Thorning retsmæssigt har vundet. Derfor vil jeg gerne agitere for, at vi fra nu af omdøber sagen til "Moralsagen", idet Helle Thornings indblanding i sagen efter min overbevisning handler om moral og slet ikke om skat.
Bevares jeg synes da det er en smule hyklerisk at råbe millionærskat, mens man tæller weekender derhjemme, men det tror jeg alle ville gøre. Her følger hun udelukkende de regler som også Venstre og Konservative har været med til at indføre, og det er netop her S og SF påpeger, at regeringen skylder Helle en undskyldning. Der er jo nogle, der har formastet sig til at udtale, at Helle Thorning er en skattespekulant, og det har sagens afgørelse egentlig bevist, at hun ikke er. Så langt er jeg faktisk med på de rødes galej. Så jeg skriver det med store bogstaver: HELLE ER IKKE SKATTESPEKULANT. Der hvor jeg må hoppe fra borde er, når vi kommer til at diskutere hensigter og moral i forhold til ALLE ANDRE udtalelser, som hun TIDLIGERE har givet til diverse medier. Samlet set skaber hendes udtalelser et billede af en manipulatorisk ego-dronning, som kun har et eneste formål, og det er personlig vinding, og ikke en skid andet. Væk er alle de flotte solidariske udtalelser, for moralsagen viser tydeligt, at hun ikke aner, hvad solidaritet er. Dermed falder hun på halen som politiker, idet holdningerne er hule, moralen er plettet og integriteten er såret.
I flere interviews til ugeblade og aviser har Helle Thorning haft behov for at skabe et image, hvor hendes familie fremtoner harmonisk, og hvor vi ser en familie, der er velfungerende. I Helles familie har far og mor selvfølgelig masser af tid til sine børn - kvalitetstiden er vigtig. Tænk nu, hvis familien Danmark indså, at mor som statsministerkandidat ikke har særlig meget tid til sine børn, og faren er rejst ud af landet det meste af tiden. Det kunne skabe negative konnotationer til Helle Thornings familie, hvis dette billede blev cementeret i pressen. Helt ærligt, det er ikke svært at indse, at familiens kvalitetstid må være knap (Dermed ikke sagt, at de ikke kan varetage børnenes interesser - dette handler udelukkende om, hvorledes Helle Thorning selv vil fremstå i pressen). Helle Thorning arbejder nok lidt mere end 37 timer om ugen, man kunne jo gætte på en arbejdstid omkring 60 timer, og med Stephen i Schweiz langt de fleste dage om året, så er jeg sikker på, at Helle har følt sig nødsaget til at male et lidt mere lyserødt billede af familiens sammensætning og den kvalitetstid, de har kunnet tilbringe sammen. Derfor udtaler hun selvfølgelig, at Stephen er i landet langt de fleste weekender og endda ofte kommer hjem om torsdagen for at tage del i den harmoniske familie. På den måde fremstår hun som en succesfuld karrierekvinde, der stadig har styr på det hjemlige og lever i harmoni med sin familie.
Så kommer sagen i Justitsministeriet, hvor Helle og Stephen skal have Stephens navn på skødet. Her opgiver Helle Thorning nok engang, at Stephen er i landet næsten hver weekend, og denne oplysning bliver (Selv om Helle Thorning benægter det) i min optik CEMENTERET i en senere mail. Igen er det hensigten, der modificerer Helle Thornings svar til Justitsministeriet, og igen passer svaret som hånd i handske med hendes ønske. Sagen i sig selv er en smule ligegyldig, men det er endnu en lego-klods i ego-bygningen. Modifikationer af sandheden i forhold til, hvad der skal opnås.
Det er først i det tilfælde, at SKAT kommer på banen, at hun pludselig finder det vigtigt at bruge "SANDHEDEN". Nu er de rigtige tal vigtige, idet en skattesag alligevel er vigtigere for hendes image end den harmoniske familie eller skødet. Sandheden er med 100% sikkerhed, at SKAT ikke har fundet noget at komme efter, men SANDHEDEN er også, at Helle Thorning først i det tilfælde, hvor SKAT kom efter hende, har fundet det rigtigt at besvare spørgsmål omhandlende hendes mands hjemmeweekender med SANDHEDEN. Det er jo helt åbenlyst manipulatorisk, og alt peger på, at hun benytter sig af de sandheder, som passer til hendes situation. Netop derfor er dette en moralsag og ikke en skattesag. Det er en sag om en politiker, der er i politik, fordi hun vil noget for SIG SELV, og ikke for andre - og gud, hvor jeg hader den slags politikere.
Tilbage står alle de indicier, som også peger på en plettet moral, men som ikke kan påvises med sikkerhed. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at min tolkning af sagen er, at Helle Thorning er en egocentreret kvindeperson, der tvister og drejer personlige sandheder for at opnå det eneste personlige mål, som kan tilfredsstille hendes narcissisme, nemlig at få den højeste politiske post i det danske land. Gud forbyde, at hun nogensinde opnår sit mål.
S og SF er helt oppe i det røde felt og kræver undskyldninger, fordi regeringen og dens støttepartier har kritiseret Helle Thorning personligt i selvsamme sag, en sag Helle Thorning måske i virkeligheden kun er indirekte involveret i. Det kan den søvnige mand og skrigeskinkerne måske alligevel have ret i..... Eller hvad?
Måske er Søvndal så træt, at han ikke kan huske sine egne udfald mod Henriette Kjær, da hun i 2005 måtte forlade sit embede som minister. Muligvis på grund af, at hendes mand ikke havde styr på privatøkonomien, men det blev altså Henriette, der måtte lade sit politiske liv (Hvilket jeg personligt havde det fint med). I virkeligheden er de to sager i min optik meget ens, idet mandens økonomi trækker den politisk aktive kone ind i nogle sager, hvor hun bliver nødsaget til at tage politisk stilling til noget, som i vid udstrækning står direkte i modstrid med den måde, der ageres i hjemmet. Det synes jeg personligt er ærgerligt, idet politik i min verden mest af alt handler om holdninger, moral og etik - gerne leveret med integritet. Det er selvfølgelig integriteten, der rammes, når man som politisk frue involveres i sager som Henriette Kjærs og Helle Thornings.
Så jeg giver sådan set Søvndal og Skråleflokken ret i, at Helle Thorning uretmæssigt er blevet fokus i en sag, som omhandler hendes mand og skat. Det kan godt være, at hun mister en smule integritet, men essensen er, at holdninger, moral og etik ikke nødvendigvis bliver udstillet på baggrund af Stephen Kinnocks skattesag. Til gengæld er hun på grund af sine holdninger, sin moral og sin politiske profil blevet hovedpersonen i en sag, der efter min overbevisning slet IKKE handler om skat. Derfor er det faktisk ret uheldigt for regeringen, at sagen har fået prædikatet "Skattesagen", idet det slet ikke er retvisende. Hvis sagen havde et andet navn, så kunne man også starte på en helt anden diskussion, der ikke tog udgangspunkt i den sag, som Helle Thorning retsmæssigt har vundet. Derfor vil jeg gerne agitere for, at vi fra nu af omdøber sagen til "Moralsagen", idet Helle Thornings indblanding i sagen efter min overbevisning handler om moral og slet ikke om skat.
Bevares jeg synes da det er en smule hyklerisk at råbe millionærskat, mens man tæller weekender derhjemme, men det tror jeg alle ville gøre. Her følger hun udelukkende de regler som også Venstre og Konservative har været med til at indføre, og det er netop her S og SF påpeger, at regeringen skylder Helle en undskyldning. Der er jo nogle, der har formastet sig til at udtale, at Helle Thorning er en skattespekulant, og det har sagens afgørelse egentlig bevist, at hun ikke er. Så langt er jeg faktisk med på de rødes galej. Så jeg skriver det med store bogstaver: HELLE ER IKKE SKATTESPEKULANT. Der hvor jeg må hoppe fra borde er, når vi kommer til at diskutere hensigter og moral i forhold til ALLE ANDRE udtalelser, som hun TIDLIGERE har givet til diverse medier. Samlet set skaber hendes udtalelser et billede af en manipulatorisk ego-dronning, som kun har et eneste formål, og det er personlig vinding, og ikke en skid andet. Væk er alle de flotte solidariske udtalelser, for moralsagen viser tydeligt, at hun ikke aner, hvad solidaritet er. Dermed falder hun på halen som politiker, idet holdningerne er hule, moralen er plettet og integriteten er såret.
I flere interviews til ugeblade og aviser har Helle Thorning haft behov for at skabe et image, hvor hendes familie fremtoner harmonisk, og hvor vi ser en familie, der er velfungerende. I Helles familie har far og mor selvfølgelig masser af tid til sine børn - kvalitetstiden er vigtig. Tænk nu, hvis familien Danmark indså, at mor som statsministerkandidat ikke har særlig meget tid til sine børn, og faren er rejst ud af landet det meste af tiden. Det kunne skabe negative konnotationer til Helle Thornings familie, hvis dette billede blev cementeret i pressen. Helt ærligt, det er ikke svært at indse, at familiens kvalitetstid må være knap (Dermed ikke sagt, at de ikke kan varetage børnenes interesser - dette handler udelukkende om, hvorledes Helle Thorning selv vil fremstå i pressen). Helle Thorning arbejder nok lidt mere end 37 timer om ugen, man kunne jo gætte på en arbejdstid omkring 60 timer, og med Stephen i Schweiz langt de fleste dage om året, så er jeg sikker på, at Helle har følt sig nødsaget til at male et lidt mere lyserødt billede af familiens sammensætning og den kvalitetstid, de har kunnet tilbringe sammen. Derfor udtaler hun selvfølgelig, at Stephen er i landet langt de fleste weekender og endda ofte kommer hjem om torsdagen for at tage del i den harmoniske familie. På den måde fremstår hun som en succesfuld karrierekvinde, der stadig har styr på det hjemlige og lever i harmoni med sin familie.
Så kommer sagen i Justitsministeriet, hvor Helle og Stephen skal have Stephens navn på skødet. Her opgiver Helle Thorning nok engang, at Stephen er i landet næsten hver weekend, og denne oplysning bliver (Selv om Helle Thorning benægter det) i min optik CEMENTERET i en senere mail. Igen er det hensigten, der modificerer Helle Thornings svar til Justitsministeriet, og igen passer svaret som hånd i handske med hendes ønske. Sagen i sig selv er en smule ligegyldig, men det er endnu en lego-klods i ego-bygningen. Modifikationer af sandheden i forhold til, hvad der skal opnås.
Det er først i det tilfælde, at SKAT kommer på banen, at hun pludselig finder det vigtigt at bruge "SANDHEDEN". Nu er de rigtige tal vigtige, idet en skattesag alligevel er vigtigere for hendes image end den harmoniske familie eller skødet. Sandheden er med 100% sikkerhed, at SKAT ikke har fundet noget at komme efter, men SANDHEDEN er også, at Helle Thorning først i det tilfælde, hvor SKAT kom efter hende, har fundet det rigtigt at besvare spørgsmål omhandlende hendes mands hjemmeweekender med SANDHEDEN. Det er jo helt åbenlyst manipulatorisk, og alt peger på, at hun benytter sig af de sandheder, som passer til hendes situation. Netop derfor er dette en moralsag og ikke en skattesag. Det er en sag om en politiker, der er i politik, fordi hun vil noget for SIG SELV, og ikke for andre - og gud, hvor jeg hader den slags politikere.
Tilbage står alle de indicier, som også peger på en plettet moral, men som ikke kan påvises med sikkerhed. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at min tolkning af sagen er, at Helle Thorning er en egocentreret kvindeperson, der tvister og drejer personlige sandheder for at opnå det eneste personlige mål, som kan tilfredsstille hendes narcissisme, nemlig at få den højeste politiske post i det danske land. Gud forbyde, at hun nogensinde opnår sit mål.
