Første tur med Ubr City: »Skal vi ordne det over MobilePay?«

Efter Uber har forladt Danmark, er flere nye tjenester begyndt at skyde frem

jakro, 180graders redaktion,

16/05/2017

Efter Uber har forladt Danmark, er flere nye tjenester begyndt at skyde frem. En af dem er Ubr City, og fælles for dem er, at de ikke transporterer personer, men varer. Men man er selvfølgelig alligevel velkommen til at køre med, hvis man skal have transporteret sit armbåndsur eller vandflaske, eller hvad man nu kan finde på. 

Det er et klokkeklart bevis på, at politikerne har gjort mere skade end gavn ved at konstruere en ny taxalovgivning, som har fået Uber til at droppe at føre virksomhed i Danmark. For de nye tjenester undviger blot den nye lov med kreative krumspring - og som der står i artiklen, har det også umiddelbart givet dem et mere afslappet forhold til skattebetalingen. 

Ofte går det galt, når politikerne prøver at stikke deres fingre i noget, som ellers kunne løses af markedet og civilsamfundet.