Glemmer du Lars Løkke - Så husker jeg - Og løgn på løgn i din Nytårstale skal ikke stå uimodsagt!

Det er kun politikerne og en lille gruppe meget rige mennesker, der kan prale af at EU og globaliseringen har gjort dem rigere, alle andre er bleve...

Isabella Balkert,

02/01/2017

Det er kun politikerne og en lille gruppe meget rige mennesker, der kan prale af at EU og globaliseringen har gjort dem rigere, alle andre er blevet fattigere eller arbejdsløse af globaliseringen.

Alle der er omkring de 70 er født under eller lige efter krigen. De ved at efterkrigstiden var fantastiske opgangsår indtil EF.

Her udviklede vi velfærdssamfundet og her kunne vi betale vores skat og overleve trods alt, også på en enkel indkomst.

Nogen kunne endog købe et kolonihavehus eller et sommerhus.

Efter EF, fik vi omsen og momsen, vi slog vores slagtekvæg for panden, fordi vi ikke måtte producere så meget som vi plejede for EF, og tyskerne tog vores fiskerifarvande fra os, så fiskerne ikke kunne overleve.

Kent Kirk gik ind i politik, fordi han indså at man ikke længere kunne overleve som fisker, og mange huggede deres fiskekuttere op, samtidig med de små landbrug klappede sammen og frugtplantagerne blev nedlagt.

EF var starten på enden for Danmarks rigdomme. Afhændingen af vores fælles statsejede rigdomme, der gav penge i statskassen til at betale vores velfærd, dem satte Nyrup og Jelved over styr, ved at sælge post giro, KTAS, DR og andre statsejede virksomheder og VK regeringerne fortsatte med udsalget af de statsejede virksomheder.

Det gjorde at vi måtte indkræve skat på en anden måde, på grund af de skatteindtægter vi have mistet, og det blev over personskatten, momsen på de vanvittige 25%, som vi betaler for alt hvad vi køber, oven i skatterne og det fordyrer vores fødevarer helt urimeligt.

For at det ikke skulle være nok, så opfandt man afgifter på strøm, olie og benzin og til sidst, for at narre danskerne, de grønne afgifter, der lader som om vi får mere grøn energi af at betale mere i skat.

Tidligere kunne en læge eller en skolelærer bo i villa, med en hjemmegående kone, to-tre børn og tyende, og betale for hele molevitten for en enkel løn.

Idag skal der oftest to indtægter til for at man kan gøre det samme,og selv spædbørn afleveres i vuggestuer hvor de får deres første oplevelse af kommunalt omsorgssvigt.

De små enmandsvirksomheder, der lige kunne holde liv i en familie, dem ødelagde Svend Auken, med krav om arbejdsmarkedsbidrag, der gjorde at den der før havde holdt sig selv og sin familie i live på en indtægt, nu blev straffet for det, og skulle betale til dem, der ikke gad tage hænderne op af lommerne.

Fakta er at alt blev stadig værre efter EF og at det gik helt af helvede til i EU.

Det er en forbandet plage at ligge på hospitalet, plejehjemmene har en standard man som samfund bør skamme sig over, og i vuggestuer og børnehaver, oplever børn at skrige forgæves på opmærksomhed og omsorg, på grund af manglen på pædagoger og varme hænder.

Vi betaler 28 milliarder til det forbandede EU Cirkus og mere til, når partilederne skal til EU på første klasse flere gange om måneden for at stå skoleret i EU, og lovgivningen er gledet os fuldkommen af hænde. Vi har mistet vores selvbestemmelse, det vælter ind med Østeuropæere der underbyder dansk arbejdskraft, fordi EU har undermineret alt hvad socialdemokratiet havde tilkæmpet sig af værdig behandling, og en fornuftig løn til arbejdstagerne.

Det store industrieventyr, hvor Danmark selv producerede tøj til danskerne og til eksport, blev ødelagt af Fogh, der fremmede alle former for tilvirkning af tøj i udlandet, med en kæk hilsen til danskerne om at vi så skulle overleve på vores gode hjerneaktivitet, men det medførte arbejdsløshed i Danmark at vi ikke længere producerede varer selv.

EU forlanger af os, i harmoniseringens navn, at vi afvikler velfærd og det gør vi. Især i krisetider, er vi pålagt at afvikle velfærd og alligevel vover vores politikere at påstå at vi var nødt til at være medlem af EU for at kunne bevare vores velfærd, selvom alle ved at det er løgn.

Først forsvandt mælkebidraget til gravide kvinder, skolemælken til børnene, så røg skole sygeplejersken der tjekkede børnenes almentilstand og det årlige lægetjek af alle børn på landets skoler, der gjorde at man kunne gribe ind, hvis man opdagede at børn blev mishandlet eller havde behov for at komme på svagbørnskoloni.

Anker Jørgensen lukkede special skolerne for børn med ekstra behov for hjælp, og han solgte feriekolonierne, der gjorde at fattige børn fra stenbroen også oplevede en sommer ferie ved havet.

Under Anker Jørgensen, nedlagde man også alle de bemandede togstationer, til fordel for billetautomater og det blev slut med at plante blomster i kummer på stationerne, der blev øde og ubehagelige at færdes på om aftenen og natten og det blev slut med at få en hjælpende hånd med kufferter, tasker og barnevognen.

Bekymringen over alle de DSB ansatte der blev fyret på grund af billetautomaterne, afvægrede Anker Jørgensen ved flot at pege på at det ville komme til at betyde at vi kunne opnå kortere arbejdstid og med den gulerod i sigte, fandt man sig så i billetautomaterne og siden var Ankers løfte glemt af de fleste.

Idag, før børn lov til at blive boende hos forældrer der misbruger dem, de bliver også boende hos forældrer der har et misbrug selv, og ikke kan sørge ordentligt for deres børn. Anmeldelser til kommune om omsorgssvigt eller misbrug af børn, reagerer kommunen ikke på, fordi det koster kassen at anbringe et barn i privat pleje. Og kommunen får bøder, hvis den overskrider sine budgetter.

Vi har mistet vores omsorg for de svageste i Danmark. Aldrig har så mange hjemløse danskere levet på gaden og de bliver stadig yngre, de hjemløse på gaderne, fordi vores velfærdssystem er gået op i sømmene, mens udefrakommende der aldrig har betalt en krone til samfundet, og alt for mange af dem, rimeligvis heller aldrig kommer til det - Så bliver de indkvarteret og får boliger, fordi de i følge forældede konventioner, har krav på bolig og omsorg, vores egne borgere ikke længere kan kræve af af kommunerne i Danmark.

Det er uendelig trist, at der er Danskere, der tror at Danmark er blevet et bedre land at leve i for danskerne, og de er et stift stykke, at landets statsminister påstår at unge mennesker skal lukke ørerne for sandheden, når folk fortæller dem at det var bedre at være Dansker i gamle dage, for det er og bliver løgn for de fleste.
En enkel sortseer som Per Stigh Møller, frygter at EU, der har skabt det helvede Europa og ikke mindst sydeuropa oplever, og de terrortrusler vi nu lever med, er bange for at vi ikke længere kan holde liv i EU. Det er nærmest komisk, for selvfølgelig gør folket oprør, når eliten ikke står i spidsen for at skabe den bedste af alle verdener for andre end sig selv.

http://www.b.dk/politiko/globaliseringen-har-gjort-os-rigere.-men-fortael-det-til-alle-dem-der-har-mistet

At Lars Løkke tillader sig at påpege for de unge, at det er blevet bedre at være Dansker i EU, efter Schengen og terror, og på Merkels anbefaling og forlangende, har haft mulighed for at vandre frit i ind i EU og over alle Europas grænser, for at iværksætte terror i Europa vi ikke har set mage til siden anden verdenskrig.


Folk ryster i bukserne og er nødt til at fortrænge at Europa er ved at udvikle sig til et nyt Libanon, mens unge kvinder og mænd ikke længere kan gå frit på gaden alene om aftenen, uden frygt for at blive overfaldet, bestjålet, gennemtævet og gang raped - Det er så uartigt af Lars Løkke, at man ikke fatter det er muligt at landets statsminister bare tillader sig at hælde vand ud af ørerne i sin nytårstale til Danskerne.

Dem der tidligere oplevede at det var værre at være dansker i Danmark, end det har været siden krigen og indtil EF, de er døde for længe siden. Nogen få af dem, er på plejehjem, hvor man serverer mad for dem, en hund ville tøve med at sætte tænderne i og hvor man har en enkel person på vagt til at klare en hel plejehjems afdeling om natten – Det er fattigdom, det er armod, det er usselt og det har intet at gøre med velfærd og tryghed, hverken for den der er på arbejde eller dem der er afhængige af andre.

Mens vi har oplevet en nedgang i velfærden, har vi samtidig oplevet hvordan vores politikere har tildelt sig selv stadig flere goder, lønforhøjelser, formidable pensioner og alle mulige ben og ydelser, og vi har oplevet at folketingspolitikere benytter sig af Christiansborg som et rejsebureau til eksotiske steder, fordi de reelt ikke længere står for lovgivningen i Danmark, for den tager EU sig af, hvad enten vi bryder os om lovene eller ej. Og alt for ofte sidder danske politikere så og venter på at EU skal beslutte sig til noget, man bestemt ikke har lyst til at prale af over for befolkningen.

Man kan stille sig op og tale imod skattesnyd og svindel, men reelt sker der ikke noget, fordi det har Juncker allerede besluttet sig til, som den største svindler af dem alle, at de regler, han selv har været med til at formulere i Luxembourg, dem skal der ikke laves om på, panama kanalen er åben og off shore anbringelser har aldrig haft det bedre, med den nye EU lov der straffer Whistleblowers i stedet for skattesvindeleren, har Juncker gjort sin magt gældende i EU og ingen siger ham imod.

https://www.theguardian.com/business/2017/jan/01/jean-claude-juncker-blocked-eu-curbs-on-tax-avoidance-cables-show?CMP=Share_AndroidApp_Facebook

Der er ganske få rige mennesker, der har det langt mere end godt, og dem vil man så give skattelettelser? Helt ærligt, vi har brug for at gå den anden vej. Fjerne momsen og afgifterne først, og forlade EU, før kan vi ikke genoprette hvad vi har mistet i EU.

Før kan vi ikke igen blive det velfærdssamfund, hvor der er plads til at folk etablerer selvstændige virksomheder og skatten er noget man kan betale, så man også kan leve og overleve på det der er tilbage efter skat.

Kilde: