I dag, grundlovsdag, er det en god anledning til at kritisere den nuværende grundlov ud fra liberale principper. Der er i grundloven adskillige formuleringer som bør kritiseres ud fra et ønske om større frihed for borgeren, i samme ombæring medfører det naturligt en reduktion af statens magt.
Grundloven - den vigtigste lov der danner grundlag for det danske demokrati. Dokumentet der bekræfter kongens magtovergivelse til staten, og dokumentet der beskriver regeringsførelsen og magtdelingen.
Modsat den amerikanske grundlov, der tydeligt er skrevet i en tid efter krigen mod England og frigørelsen fra dennes magt, er den danske grundlov skrevet af danske politikere med hang til en stærkt stat, og denne bærer også tydeligt præg heraf, selvom den indeholder elementer af borgerbeskyttelse, eksempelvis den ukrænkelige ejendomsret.
§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Her er det tydeligt, at der ikke gives nogen form for garanti til den enkelte borger for dennes ejendomsret, personlige frihed eller andet - for hver eneste gang det nævnes i Grundloven at man er fri, beskrives det i umiddelbar forlængelse heraf at det kun gælder medmindre "almenvellet" har behov for at gøre dig ufri.
Den almindelige borger nyder dermed ingen beskyttelse i sin ejendomsret, hvis almenvellet kræver at man afstår ejendommen. Der er herfor givet carte blanche til at fratage borgeren sin frihed og ejendom, hvis det lettere luftige begreb "almenvellet" tages i anvendelse.
Der er i Grundloven lagt kimen til mange af de statslige magtovergreb, som finder sted imod borgere i Danmark i dag.
Det er på sin plads at nævne nogle eksempler.
1 - Borgerens beskyttelse imod SKAT
Hjemmets ukrænkelighed blev eksploderet da SKAT fik beføjelser til at entrere en boligejers grund, for at inspicere byggearbejde og -materialer for at undersøge om der foregår sort arbejde uden førudgående dommerkendelse. Det er naturligvis i "almenvellets" interesse at vi betaler skat og følger reglerne. Det er blot diffust hvilket ærinde SKAT løber, ved at invadere privat ejendom med henblik på at "kontrollere". Er det naboen der mener at have noget tilgode hos ejeren, der får SKAT til at entrere? Tydeligvis kan dette være sandsynligt; Hvis man følger diskussionerne i den danske offentlighed, er det ofte opfattelsen at en skattelettelse er det samme som en overførsel af velstand fra staten. Derfor er det muligt at en nabo vil anmelde et byggeri til SKAT, hvis han tror der foregår sort arbejde (da det i dansk retorik foregår på andres bekostning) - og "almenvellet" giver SKAT lov til at invadere privat ejendom under "mistanke" om sort arbejde. Mistanken oprinder almindeligvis ikke fra SKATs elfenbenstårn (hvordan skulle de centrale bureaukrater finde ud af, om der foregår en ombygning eller reparation?) - det er ganske tydeligt et middel som en borger kan bruge mod andre borgere for at bringe denne i uføre.
Det er ikke det eneste eksempel på at SKAT har fået større magt over borgeren gennem tiden. Sager der ender i retssystemet mellem en virksomhed og SKAT betales af virksomheden - uanset udfaldet af sagen. SKAT har dermed et jerngreb på virksomhederne, hvis sagen anlægges og tabes - pyt, vi truer med at anke sagen til en dyrere retsindstans således at virksomheden indgår forlig for at undgå yderligere omkostninger. [ref]
Hvorfor er SKAT så vigtig i forhold til borgernes frihed, i forhold til statens magt over borgerne? Det er naturligvis både den omvendte bevisbyrde der spiller en afgørende rolle, men også statens loyale skatteekspert af en jurist, kammeradvokaten, der tipper udfaldet i statens favør. Få andre advokater har så omfangsrigt kendskab til skattelovgivningen som kammeradvokaten, dette faktum forbigår end ikke byretsdommerne der let lader sig dupere af kammeradvokatens renommé og dømmer som oftest borgeren skyldig[ref].
Den omvendte bevisbyrde udgør en trussel imod enhver der ikke har papirerne i orden, også selvom denne ikke har handlet illegalt. Selv fornuftige og moralske borgere bringes i uføre, når de konfronteres med SKATs mægtige retsvåben, og vil finde sig uskyldigt dømt i en sag hvor der ingen beviser kan fremskaffes.
Denne magtanvendelse fra SKATs side burde være forhindret i en sand liberal grundlov, hvorfor det nuværende system naturligvis ikke er grundlovsstridigt, da den nuværende grundlov bærer præg af at være skrevet af statselskende politikere.
2 - Omfanget af straf for offerløs kriminalitet
Knivloven er et meget relevant eksempel på at almindelige gode borgere bliver kontrolleret og straffet for ikke-eksisterende forseelser mod andre. At bære en schweizer-kniv i sin lomme medfører en overtrædelse af våbenloven, der har resonnerende påvirkninger på borgerens straffeattest, en overtrædelse heraf medfører problemer i valg af arbejde senere. Hvem husker ikke pakkedrengen der med to hobbyknive i bunden af bilen, blev straffet og kunne ikke længere blive politibetjent?
Knivloven er et strålende eksempel på et makværk af en lovgivning, en misforståelse blandt politikere om hvilke virkemidler de har i hænde til at løse problemer i samfundet. En lov der gør det ulovligt at bære en kniv i det offentlige rum, forhindrer ikke umoralske borgere i at stikke en kniv i andre alligevel. Loven indskrænker friheden og straffer ellers lovlydige borgere i en simpel forglemmelse, mens de sande kriminelle ikke forhindres i at skade andre. En tur til Brugsen på vej hjem fra fisketur udløser straffen. Man må kun transportere sig direkte mellem aktivitetsstedet hvor kniven er godkendt, til hjemmet. Et svinkeærinde undervejs ulovliggør kniven.
Det burde være tydeligt, at har man en lov der gør det forbudt at gøre skade på andre, er det ikke længere nødvendigt med en lov der specifikt angriber visse våbentypers fredelige anvendelse og indskrænker den gode borgers færden. Kriminaliseringen af det at bære en kniv er et skridt i retning af overvågningssamfundet, hvor alle potentielt skadelige gerninger ulovliggøres til skade for den gode lovlydige borger, der retter ind for at fortsat være lovlydig.
Bandekriminaliteten, der blev brugt som påskud for lovens tilbliven, rammes ikke synderligt af knivloven, skaden på samfundet er størst for grupperne af lovlydige borgere hvis frihed frarøves dem. Dette illustreres bedst ved at påpege at der trods alt findes flest gode borgere i landet her. Skridtet fra at blot ulovliggøre den relle skade på en anden borger, til at ulovliggøre at bære et stykke metal der klassificeres som et våben, svarer til at ulovliggøre alkohol fordi man kan drikke det for efterfølgende at føre en bil. Man straffer en simpel ukritisk gerning.
3 - Statens monopol på forsørgelse
§75 stk2
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.
Med denne paragraf er det oplagt at staten over tid oparbejder et monopol på forsørgelse, da staten ved sin indtræden i velgørenhed udkonkurrerer enhver privat aktivitet. Staten med sin magt til beskatning kan opkræve det de siddende politikere finder nødvendigt, og behøver derfor ikke bekymre sig i nogen udstrækning om aktiviteterne kan finansieres.
Statens monopol på forsørgelse gør den stærkere og mere magtfuld. Det er for tiden alt for tydeligt, at er man på offentlig forsørgelse, har man et stort incitament til at medvirke til opretholdelsen af forsørgelsesgrundlaget for en selv - stem på en politiker der vil fortsætte forsørgelsen. Denne feedback mekanisme, koblet med konjunkturcyklussen, har i stor udstrækning været medvirkende til at vi i dag er forbi balancepunktet, i dag er der sammenlagt flere offentligt ansatte og forsørgede end privat ansatte. Ved hver eneste recession er der lagt en dynge folk på forsørgelseslisten, og har man været på den, hænger man ofte fast. Balancen vil derfor være i favør til stigende overførsler, høje skatter eller en kamp mod at gøre noget ved budgetunderskud.
Udover at monopolet på forsørgelse understøtter staten direkte af socialklienterne, vil der indirekte også flyde yderligere støtte til en magtfuld stat, da godhedsindustrien ikke kan forestille sig et privat alternativ efter mange år med meget få eksempler på privat velgørenhed. Monopolet selv bliver opretholdt ved sin blotte tilstedeværelse.
Som konkluderende bemærkninger kan det nævnes at på trods af grundloven oprindeligt også indeholdt mange liberale tanker, er der efterfølgende en klausul om almenvellet i hvert tilfælde. Den upræcise grundlov giver politikerne mere magt end de har godt af, et opgør med offerløs kriminalitet og SKATs særlige privillegie vil være en stor hjælp til at skubbe i retning af mere frihed, og et opgør med de kattelemme der eksisterer overalt i grundloven er tiltrængt.
Forsørgelsesparagraffen bør udgå af grundloven. Det skal ikke være en rettighed i grundloven at man kan fratage andre borgere deres retmæssige ejendom - hvordan skulle staten ellers forsørge de der ikke "kan" forsørge sig selv? Det er i stedet en nobel gerning at indlede sig frivilligt på velgørenhed, og dette burde man aldrig have forladt til fordel for at bruge staten til at overføre velstand fra en borger til den næste.
Det ville muligvis forbedre borgerens retsstilling om grundloven var mere entydig liberal, spørgsmålet er dog om det ville gøre den store nytte, da selv amerikanerne med deres meget liberale grundlov ikke selv er særlig godt beskyttet imod beskatning, frihedsberøvelse og lignende.
Herfra ønskes alle en god grundlovsdag, jeg håber vejret er med jer derude.
