En opskrift paa revolution:
1) Etabler en hjemmeside, hvor samtlige af Folketingets dagsordenspunkter sættes til afstemning blandt brugerne.
2) Etabler et parti - det kunne f.eks. hedde Mikrodemokratisk Platform - hvis folketingsmedlemmer proportionalt følger stemmeafgivningen fra partiets hjemmeside, således at hvis et forslag får f.eks. hhv. 70% 'ja' og 30% 'nej' på hjemmesiden, stemmer 70% af MP's folketingsmedlemmer også ja i salen, og så fremdeles.
Voila!
Her er de to centrale salgstaler, i elevator-længde:
1) De færreste gider tage stilling til blot en brøkdel af de forslag der kommer til afstemning i Folketinget, så brugerne kan på hjemmesiden vælge at give et gammelparti fuldmagt til at stemme for sig, således at deres stemme automatisk afgives i overensstemmelse med, hvordan det valgte parti stemmer i salen. Men hvis een af ens kæpheste så kommer på dagsordnen og hvis man er uenig i sit partis linie, kan man gå ind på hjemmesiden og stemme manuelt.
Der er således tale om, at man, hvis man er overbevist socialdemokrat, venstremand eller radikal, kan stemme på MP, på hjemmesiden afkrydse sit partitilhørsforhold i listen over gammelpartier og på den måde i praksis afgive sin stemme til Socialdemokratiet, Venstre eller Radikale. Blot med den meget væsentlige forskel at man hos MP har vetoret over de enkelte dagsordenspunkter. (Og, naturligvis og mindre væsentligt, at ens gamle partiorganisation mister partistøtte og pladser i tinget.)
2) Når først den del er på plads, er det næste logiske skridt at oprette virtuelle mikro-partier, for der er jo ingen der siger at man absolut skal følge eet af gammelpartiernes stemmeafgivning - det står således enhver frit for at oprette sit eget parti på MP's hjemmeside, som brugerne så kunne vælge at tilslutte sig i stedet - i praksis en ophævelse af spærregrænsen.
Dette ville i særdeleshed være aktuelt for enkelsagspartier: man kunne således vælge at have mere end een stemmefuldmægtig instans, ordnet i prioriteret rækkefølge. Er man f.eks. modstander af vindmøller eller, for nu at tage et tilfældigt valgt eksempel, masseindvandring, kunne man vælge at ens stemmefuldmagt, som normalt var overgivet til f.eks. Venstre, automatisk blev overgivet til Atomkraftpartiet i energispørgsmål og DF i indvandringsspørgsmål. Der vil ikke gå lang tid, førend det gik op for folk, at gammelpartierne var overflødige.
Da MP's folketingsmedlemmer jo (ligesom 95% af alle andre folketingsmedlemmer) har som eneste opgave at trykke paa de knapper, de faar besked paa, kan man udlodde folketingsmandaterne blandt stillerne og dermed samle 20.000 af slagsen inden naeste valg.
Det vil jo nok resultere i et par statsbankerotter inden vaelgerne fandt ud af at man ikke kan bruge penge man ikke har, men med tiden vil der maaske opstaa et voksent, politisk debatrum.
Well, that's the nub of it. Any comments?
