”Hvis den danske model skal bevare sin legitimitet, er det nødvendigt, at fagbevægelsen holder fast i medlemmerne,” siger Hans Skov Christensen. Til avisen.dk i forbindelse med hans fratræden som DI-formand.http://avisen.dk/skovs-afskedssalut-fagbevaegelsen-er-for-svag_137123.aspx
Det er klart at et konstant faldende medlemstal i LO-familien på et eller andet tidspunkt må give problemer når man ønsker at fastholde et aftalemonopol.
I januar 2006 fik vi, i Danmarks Frie Fagforening, www.dff.net medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg om at Danmark ikke overholdt reglerne for frit valg af fagforening. http://www.youtube.com/watch?v=HT6INcg_h6Q
Det er vel også den direkte årsag til, at der er kommet en større medlemsvandring fra LO-familien til fordel for andre faglige alternativer. En medlemsvandring som efter min opfattelse er selvforskyldt, da man i LO-familien i rigtig mange år har misbrugt og overspillet sin rolle som monopol. Hvem husker ikke da SiD-formand Hardy Hansen bevilgede 100 mil. kr. til at vælte en lovlig valgt regering For ikke længe side har vi igen set en 3f-formand følge efter og udskrive en stor check til politiske partier. Et klart signal om at man ikke er komme ret langt i sin udvikling.
Problemet med dette er, at dan nyvundne fagforeningsfrihed ikke reelt er fulgt op med aftalefrihed.
Man har fra LO-DI siden krampagtigt fasthold sit aftalemonopol. Hvisket ville svare til, at man fx i Folketinget havde et parti, der søgte at holde nye politiske partier uden for Christiansborgs mure. Den går selvfølgelig ikke i et demokrati. Man må respektere den enkeltes valg og så handle derfra og finde en fællesnævner.
Løsningen er selvfølgelig, at man begynder at samarbejde med de nye faglige alternativer og derved også giver dem aftaleansvar. Strategien har til dato været at kanøfle dem, hænge dem ud som nassere også selvom disse faktisk selv har udarbejdet fine overenskomster. Som systemet fungere i dag kan LO-systemet til enhver tid konflikte en virksomhed til lukning, selvom denne har en overenskomst der til fulde kan måle sig med den af LO-fagforeningen krævede. Det er selvfølgelig helt ude i hampen. Derfor er Hans Skov Christensens deroutesalut at sammenligne med et dinosauerushyl fra fortiden. Det er simpelthen tid at forholde sig til nutiden, sige ja til forandring og fremtiden
