Happiness, Freedom, Equality, Rudeness: Welcome to Denmark!

Kære liberalister og andet velmenende godtfolk, - vores "latterlige" lille land er berømt ude i den store verden

Joern Pallensen,

26/03/2011

Kære liberalister og andet velmenende godtfolk, - vores "latterlige" lille land er berømt ude i den store verden. Jeg ved det, for jeg er personligt blevet interviewet af den amerikanske skribent Hank Pellissier, som på det grundlag lige har publiceret denne artikel, hvis oprindelige titel skulle have været "Denmark's Equality - a Role Model for techno-progressives" ?, - men titlen endte altså med ovenstående "Happiness, Freedom,.." etc.

Min korrespondance med forfatteren afslørede for mig det måske alligevel ikke så overraskende, at amerikanske /californiske transhumanister / techno-progressives ikke er særligt liberale, når det drejer sig om samfundets optimale indretning, - faktisk er de tilsyneladende mere på linje med den "skandinaviske model".. - Dertil kommer, at det ifølge Hank Pellissier, som selv er glødende ateist, islamkritiker m.m., ikke er velset i californiske, silicon valley techno-progressive kredse at fremstå "islamofobisk", pro-israelsk osv. -

Også på den baggrund er Hank Pellissier en stor beundrer af Danmark, og han be'r mig viderebringe en opfordring til danske techno-progressive, som jo findes i BUNDTER her på 180grader, - med henblik på udveksling af synspunkter mellem amerikanske og danske techno-progressive /transhumanister.

Klik dig derfor ind på ovenstående link, - LÆS og KOMMENTÉR !

Ps. Min korrespondence med skribenten vil senere i sin fulde længde udkomme som en E-bog.