Har kvinderne ødelagt folkeskolen?

Ja, undskyld mit kvindefjendske spørgsmål

Ikke angivet Ikke angivet,

10/06/2013

Ja, undskyld mit kvindefjendske spørgsmål. Jeg bør vide, at man ikke må sætte spørgsmål op på den måde, fordi kvinder og kvinders kompetencer pr. definition ikke fejler noget. De har kun godt at bidrage med. Mænd, derimod, har mange dårlige egenskaber, hvis den offentlige debat ellers afspejler virkeligheden.


Jeg hører dog til dem, der mener, at vi skal have fuld ligestilling i debatten. Det er nødvendigt at diskutere de områder, hvor et overtal af mænd medfører en skævvridning, vi ikke kan være tjent med. Men jeg vil insistere på, at vi fuldstændig tilsvarende skal kunne diskutere det, når kvinders overtal - for eksempel i folkeskolen eller dagsinstitutioner - medvirker til en uheldig skævvridning. Kan vi ikke diskutere begge dele, men kun mænds uheldige indvirkning, får vi et usundt samfund, hvor kun de politisk korrekte til enhver tid skal bestemme, hvad man må sige. Fri os for det. Og forhåbentlig sidder der en flok tåber rundt omkring og føler sig truffet.

Nu til sagen: Jeg fik den tanke, om folkeskolens kvalitet og kompetencer egentlig i virkeligheden er faldet i takt med, at mændene er forsvundet lærergerningen. Bevares, der er mænd, som er lærere, men der er for mig at se kun få mænd, der som mænd er rollemodeller for ungerne, med autoritet og myndighed samt forståelse overfor især drengenes behov for bevægelse.

I dag - i den kvindedominerede folkeskole - er drenges behov for bevægelse blevet sygeliggjort og diagnosticeret som ADHD. For kvinder (som kvinder i dem der tegner kvindekønnet i den offentlige debat) har aldrig forstået, respekteret og anerkendt mænds og drenges udadreagerende adfærd som andet end noget, der var og er forkert, der skal bekæmpes. Men det er faktisk forklaringen på, at mænd helt overvejende altid vil konkurrere kvinderne ud af kampen, fordi drivet er større. Og derfor skal mænds og drenges medfødte adfærd naturligvis også undertrykkes - om så vi skal bruge sundhedsskadelig medicin.

Folkeskolen er i mellemtiden reduceret til en hyggeanstalt. Ja, ordet hygge går igen og igen på mine børns skoleskema. Behøver jeg at sige, at børnenes lærere udelukkende er kvinder - i alle fag? De hygger, de går ture, de tager en walk-and-talk dag, de tager puder, sovedyr og tæpper med i skolen, fordi nu skal der hygges. Hygge, hygge, hygge.

Jeg siger ikke, at man IKKE må hygge. Men det har taget helt overhånd, og skolen er forvandlet fra at være et nødvendigt sted at tilegne sig alle nødvendige kundskaber til at være et sted, hvor vægten er lagt på det sociale, det hyggelige, det - med al respekt, men i denne sammenhæng - komplet irrelevante fokus.

Samme attitude gør sig gældende på arbejdsmarkedet, hvor danskernes arbejdsmoral er dalet til verdens laveste. Vi tror, vi kan lege, hygge, socialisere os igennem skolen og arbejdslivet.

Den indstilling formes i de tidlige år, i dagsinstitutionerne og i folkeskolen, hvor det er almindeligt med børn, som ikke møder én mand før langt op i folkeskolen - hvis overhovedet.

Det er en ubalance, og så diskuterer man i ramme alvor, at kvinder ikke har samme påvirkning af samfundet, fordi de ikke sidder i direktioner og bestyrelser. Men de elitefeminister undgår med stor ihærdighed at diskutere skævvridningen, der indtræffer i børns første 10-12 år. Den skævvridning har imidlertid afgørende indflydelse på hele vort samfund og vores livsstil.

Kilde: