Helle Thornings og Villy Søvndals ekstra time

Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal har foreslået, at vi alle sammen skal arbejde en time ekstra hver uge

Niels Erik Søndergård,

20/05/2010

Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal har foreslået, at vi alle sammen skal arbejde en time ekstra hver uge. Det vil, siger de, give statskassen 24 milliarder ekstra. Det er der imidlertid en række problemer ved.

1) En ekstra time med løn vil betyde 2,7% færre ansatte i det offentlige, da det offentlige ikke har  flere penge at dele ud af. I 2010 er der ca. 90 muilliarder kroners underskud på statsbudgettet. Højere arbejdstid og mere i løn i det private erhversliv vil give inflation, da der heller ikke her er flere realkroner at dele ud af.

2) I forvejen kan langt de fleste mennesker over 55 år ikke få nyt arbejde, hvis de bliver ledige. Der er ikke brug for dem. Arbejdsgiverne taler usandt om dette problem.

3) Der er i dag over en million mennesker i Danmark mellem 18 og 62 år, der er uden for arbejdsmarkedet. En del af dem er placeret der, fordi de ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet.

4) Det vareproducerende erhversliv kan på grund af den teknologiske udvikling hvert år producere mere med færre folk.

5) Befolkningen er i forvejen så stressede af arbejdet, at den ikke har kræfter til at repoducere sig selv eller til at deltage i foreningsmæssigt fælles socialt liv.

5) Man kunne forestille sig ekstra arbejdstid uden løn. Det ville give det offentlige mulighed for flere folk til ekstra service. Til mere asfalt osv. Men det vil kun ske delvist, der hvor man får det organiseret effektivt. Forslaget vil også give flere arbejdsløse.

6)Forslaget åbner en glidebane over til dem, der gerne vil sætte arbejdstiden væsentlig op, så vi kan få produceret endnu flere ting, lavet endnu mere service, blive endnu mere stressede og få endnu flere arbejdsløse.

Forslaget er varm luft. Forslaget holder ikke vand i praksis.

 I stedet kunne man sige fra over for den stadigt stigende og omkostningskrævende krævementalitet og fordele det arbejde der var. I stedet for at jagte flere ting og mere service kunne man bruge den teknologiske udvikling til at tage stresset af arbejdsmarkedet. Man kunne gå ned på 30 timer om ugen og leve et bedre liv uden det kunstige jag efter ting og service.

Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV
[email protected]




Kilde: