Helt ærligt: Bliver man "sundere" af at blive fattigere?

Helt ærligt: - Hvem tror på, at man bliver "sundere" af at blive fattigere?* Skulle det føre til øget "sundhed", at staten opkræver endnu flere ska...

Klaus K,

26/06/2012

Helt ærligt: - Hvem tror på, at man bliver "sundere" af at blive fattigere?

* Skulle det føre til øget "sundhed", at staten opkræver endnu flere skatter fra borgerne? Som om de ikke tog rigeligt i forvejen?

* Fører det til et bedre & "sundere" liv, at et brød koster 50 kr i stedet for 40 kr - en bøf koster 80 kr i stedet for 60 kr - mens et glas syltetøj koster 44 kr i stedet for 17 kr?

* Bliver fattige familier "sunde" af kun at kunne fylde indkøbskurven én gang om ugen, i stedet for to gange?

Hvilken tåbe kan dog få den slags ideer?

Rigtigt gættet: Det kunne de højtuddannede "eksperter" i den nu nedlagte forebyggelses-kommission, som i 2009 overtalte vores naive politikere til at indføre fedtskat og sukkerafgift.

Herefter regnede massiv kritik ned over Chr.borg, og nu er politikerne så ved at få kolde fødder. Måske vil de fjerne afgiften igen - for fedtskatten er upopulær blandt folk. Men, hvad hører vi så:

"Hold nu fast i afgifterne," siger forebyggelseschef Mette Weir. "Det er vigtigt at se, om folkesundheden bliver bedre af det" ...

Forebyggelses- kommissionen: Hold fast i afgifterne

"Folkesundheden" ?? - Gud fader bevares. Hendes sundhed er da ikke min eller din sundhed. Vi er forsøgsdyr i et latterligt eksperiment, som er ødelæggende for Danmark & den danske befolkning. Alligevel insisterer en højtuddannet statslig adfærdsregulator på, at hendes forsøg skal fortsætte, så hun "kan se, om det virker ..."

Lad os lige opsummere: Hvem har betalt Mette Weirs lange uddannelse? Vi har. Hvem betaler hendes løn? Vi gør. Hvem har betalt for alle forebyggelseskommissionens absurde forslag? Vi har.

Hvorfor dælen finder vi os så i, at hun også skal sparke os bagi?

Har al denne snak om ”folkesundhed” forvandlet danskerne til en flok brægende får på en bondegård?

PS: - Og please ... kom nu ikke med den dér om, at "de skulle hellere sætte prisen ned på grøntsager, for det er så sundt" ... Nej!

Det skal de absolut ikke. Politikere skal ikke blande sig i varepriser - staten skal slet ikke bestemme, hvad vi putter i munden. Vores sundhed rager kun os selv & vore nærmeste.

Derimod kan de snildt fjerne nogen af afgifterne på verdens mest afgiftbelagte grøntsag: Cigaretten. En pakke koster nu 40 kr. Den ville koste 8 kr uden statens afgifter.

"Jamen, ville folk så ikke købe flere usunde cigaretter?" Nej, de ville ikke. Men de ville have flere penge til overs til andre ting.

Rigere med andre ord - og dermed have mulighed for at blive sundere, hvis det er dét, de vil.

Kilde: