Hovedfjende nr. 1 for blå blok :Alternativet

Da Alternativet blev opstillingsberettiget klappede jeg i mine hænder og tænkte at nu havde venstrefløjen endelig fået deres "Kristendemokrater", s...

Ikke angivet Ikke angivet,

27/05/2015

Da Alternativet blev opstillingsberettiget klappede jeg i mine hænder og tænkte at nu havde venstrefløjen endelig fået deres "Kristendemokrater", som ville æde røde stemmer, uden at komme over spærregrænsen.

Stemmespild, hvilket faktastisk ord, når det går ud over venstrefløjen. Da jeg så de første meningsmålinger, så blev jeg dog mindre kæk. Alternativet står med en reel mulighed for at komme ind med deres " Jacob Haugaard" politik. Ved Haugaard vidste alle dog, at manden ikke mente sine valgløfter seriøst, men det mener Elbæk & co.

At der overhoved er 2% vælgere, der støtter op om en nepotistisk eksminister, der leverer det ene fantasiforslag efter det andet ryster mig i min grundvold. Det var jo ikke meningen at bruge energi på Alternativet. Meningen var at alternativet skulle spilde ca 1% røde stemmer og ellers bare ignoreres. Så kunne RV og S bruge kræfter på at minimere deres tab, ved at angribe dem, da de fleste Alternativets vælgere kommer fra rød blok.

Blå blok burde i flok arbejde sammen, for at udstille Alternativets utopi, for hvis partiet ikke når spærregrænsen, så er det et plus i mandatfordelingen for blå blok. For hver 2 spildte stemmer behøver blå blok en færre for at opnå flertal. Et Alternativet under spærregrænsen, er altså den største nøgle til statsministeriet for Løkke.

Kilde: