HPV-vaccine: Ingen garanti for virkning - kun for bivirkninger. Pris 1,2 mia

”Jamen, der er alt for mange, der dør af livmoderhalskræft - og vaccinen redder liv!”Sådan lød det igen & igen fra sundhedsminister Astrid Kragh un...

Klaus K,

13/11/2013

”Jamen, der er alt for mange, der dør af livmoderhalskræft - og vaccinen redder liv!”

Sådan lød det igen & igen fra sundhedsminister Astrid Kragh under det 3 timer lange samråd i sundhedsudvalget i sidste uge, hvor hun blev bombarderet med spørgsmål om de alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, som hundredevis af unge danske kvinder har oplevet indtil nu.

Desværre ved Astrid Kragh ikke, hvad hun taler om. Hun efterplaprer formentlig blot argumenterne fra Sundhedsstyrelsens & Kræftens Bekæmpelses reklame-materialer om HPV-vaccinen, som de har fået fra vaccineproducenterne.

Sandheden er, at livmoderhalskræft er en lille sygdom - kun få dør af den - og der er ingen vished for, at HPV-vaccinen redder nogen liv. Det er der simpelthen ingen, der ved noget om. Studierne, der ligger til grund for vaccinen, lover kun at den reducerer fire HPV-typer ud af flere hundrede - ikke at den reducerer cancer.

Lad os nu være ærlige, og kalde en spade for en spade: Dette handler om medicinalindustriens business - og det særlige guldæg i denne business, der hedder: Vaccinesalg.

HPV-vaccine kampagnen er en ganske almindelig skræmme-salgskampagne, iværksat af de globale medicinalgiganter GlaxoSmithKline & Merck - her i landet udført af medicinalindustriens danske samarbejdspartner på kræftområdet: Kræftens Bekæmpelse, der står for promo-videoerne. Som fx. denne video.

Kampagnens mål i Danmark er enkelt: At suge 1,2 milliarder kroner op af den danske statskasse.

HPV-vaccine imod en lille dødsårsag, der næsten er forsvundet  

Vaccinen er selvfølgelig ikke "gratis", som de naive unge kvinder i videoen tror. Skatteyderne betaler og har gjort det siden 2009, takket være en folketingsbeslutning - ligesom skatteyderne betaler langt størstedelen af medicinalindustriens øvrige business i Danmark.

HPV-kampagnen har bibragt danskerne den fejlagtige opfattelse, at man udrydder den mindste kvinde-kræftsygdom i Danmark - livmoderhalskræft, 78 dødsfald årligt (1) - hvis man fylder samtlige unge kvinders kroppe med denne dyre vaccine.

1: Dødsårsagsregisteret Danmark, 2011: 

Kræftdødsfald ialt kvinder: 7.650 - heraf dødsfald livmoderhalskræft: 78. (ca. 1%)

Dette er komplet meningsløst af mange årsager: Livmoderhalskræft er i forvejen under kontrol. Som den eneste kræft-dødsårsag i kvinder er den faldet kraftigt i mange år, og er halveret bare de sidste 10 år.

Herudover: Der er ingen garanti for, at vaccinen overhovedet virker. Der er nemlig intet bevis for, at HPV-vaccine forhindrer kræft - hverken livmoderhalskræft eller anden kræft. Den forhindrer ganske vist en del af den HPV-virus, som man mener at have bevist er en årsag til en del af kræfttilfældene - men vaccinen forhindrer langt fra alle HPV-virus typer.

Mere ved man egentlig ikke, og der går mindst fire årtier, før man kan se, om vaccinen har haft en lille effekt. Og det bliver endda meget svært at se, for livmoderhalskræft er faldet stabilt i mange år i forvejen uden vaccinen.

Til gengæld er der 100% garanti for, at mange kvinder vil få andre sygdomme - de kommer straks efter vaccinen, og nogen af dem er så alvorlige, at kvinderne vil være bundet til en kørestol i resten af livet. Det er set andre steder i verden efter HPV-vaccinerne, og sagerne buldrer nu frem i Danmark også ...

Sådan er historien altså: Man vaccinerer en stor befolkningsgruppe af raske mennesker mod en lillebitte dødsrisiko - med en vaccine, der ikke forhindrer sygdommen, men som med sikkerhed vil give nogen unge kvinder andre alvorlige sygdomme, som de ellers ikke ville have fået. Velkommen til medicinalindustriens business-strategi.

HPV-vacciner til tyve årgange: 1,2 milliarder kroner i kassen

Et hurtigt kig på økonomien i HPV-vaccinerne: De tre stik koster hos lægen ca. 4.000 kroner.

Hvis vi antager, at producentens andel af dette beløb udgør ca. 50% - hvilket er et meget konservativt gæt i denne branche - så vil vaccine-producenten altså tjene 2.000 kr. pr. vaccineret kvinde. Vaccinerer man 20 årgange som hver består af 30.000 kvinder, ialt 600.000 kvinder, så tjener producenten altså:

1,2 milliarder kroner ... altså 1.200 millioner. Ikke nogen dårlig omsætning. Man forstår, at medicinalselskaberne og deres hyrede eksperter gerne vil vaccinere drengene også.

Og udgifterne? De største udgifter er ikke udvikling og fremstilling, som man skulle tro - de udgør kun en lille del - nej, de største udgifter er forsøgene samt reklame & markedsføring:

Produktion af såkaldt videnskabelige forsøg & artikler - den kreative produktion bag de velvalgte ord til medierne - opbygning og spredning af budskabet med det vidtløftige argument, som man egentlig ikke ved noget om: At HPV-vaccinen ”virker” - samt naturligvis propagandaen, der igen & igen har hamret budskabet ind i hjernen på folk:

At vaccinen forhindrer kræft. At vaccinen "redder liv", som Astrid Kragh og andre naive kvinder er blevet vildledt til at tro af sundhedsmyndighederne. Og ikke mindst af Kræftens Bekæmpelses vildledende reklamevideoer for HPV-vaccinen:

Vidunderlivet - Kom afsted!

Den markedsføring har simpelthen kostet kassen. Og naturligvis er det Kræftens Bekæmpelse, der står for den. Kræftens Bekæmpelse er medicinalindustriens "samarbejdspartner" på kræftområdet i Danmark - de foretager sig intet, der er i strid med medicinalindustriens dagsorden.

Og det vidste vore naive politikere jo i forvejen - for Kræftens Bekæmpelse har i mange år selv skrevet på deres website, at de ”har partnerskab” med medicinalindustrien, som det er fremgået her på 180grader:

Kræftens Bekæmpelse får tæsk igen: De øger forekomsten af kræft


Så når Astrid Kragh på samrådet beroliger de bivirkningsramte kvinder & pårørende med disse ord: ”Jamen, Kræftens Bekæmpelse siger, at vaccinen er sikker!” - så kunne hun dybest set lige så godt have sagt: "Medicinalindustrien siger, at vaccinen er sikker."

Medicinalindustrien er en mafia, siger professor  

Man kan diskutere, om HPV-kampagnen er svindel eller ej. Man kan diskutere, om den risiko pigerne udsætter sig for, er stor eller lille - man kan diskutere, hvor vigtigt der er, at sundhedsmyndighederne & Kræftens Bekæmpelse siger sandheden - og man kan diskutere, om det er rigtigt eller forkert, at medicinalindustrien er en mafia, som prof. Peter Gøtzsche siger i sin nye bog ...

Men man kan ikke diskutere, om det er business. For det er simpelthen business. Det er en uhyre profitabel mega-business. Det drejer sig ikke om at "redde liv", men om at tjene penge. Det er tydeligt for enhver, der kender til produktion, reklame & markedsføring.

Der er jo ikke noget galt i at jagte overskud - det er enhver privat virksomheds primære opgave. Men jagten skal ledsages af moral. Og det kniber med moralen i medicinalindustrien og sundhedsbranchen - det er et giftigt ægteskab: Her står menuen på løgn, svindel, sygeliggørende medicin, datafusk og bestikkelse.

Det har man forlængst fundet ud af i USA, hvor alle store medicinalselskaber har måttet betale milliard-beløb til regeringen - under truslen om ydmygende retssager, der i detaljer ville have blotlagt deres svindel & løgne, de mange skadelige drugs, den massive bestikkelse af lægerne - og branchens enorme, grådige sug i de offentlige kasser. (2 - 3)

”En blæksprutte med fangarme, der har infiltreret hele sundhedsvæsenet”  

Det er på tide, at ansvarlige danske politikere & embedsfolk udenfor sundhedsvæsenet vågner op og forlanger oprydning af hele sundhedsområdet, inkl. medicinalindustriens & Kræftens Bekæmpelses rolle.

De kan passende tage et cue fra professor Philippe Even, den lægelige topchef i det største medicinske fakultet i Frankrig, som sagde sådan til The Guardian i 2012:

Medicinalindustrien er den mest profitable, den mest kyniske og den mindst etiske af alle brancher. Den er som en blæksprutte med fangarme, der har infiltreret alle de besluttende organer i regeringer, parlamenter, World Health Organisation, sundhedsforvaltninger, hospitaler og i den lægelige profession.

 Det er en konspiration, som er sket ved hjælp af korruption af den medicinske profession. Jeg taler ikke kun om drugs og medicin, men om hele sundhedsområdet. Det er medicinalindustrien, der nu tegner hele det medicinske landskab i vort land.

2. Medicinalgigant fik bøde på 18 mia for svindel, lægekorruption & ulovligt salg til børn 

3. Johnson & Johnson to pay 2,2 billion in Risperdal settlement

OBS - update, 20. nov 2013:

- Danmark har deltaget i HPV-vaccineforsøg med rigmanden Bill Gates og vaccinegiganterne, Merck & GlaxoSmithKline. Forsøget blev udført blandt 10-14 årige piger i Indien, men det blev stoppet i 2010, efter at syv piger døde og hundedevis fik alvorlige bivirkninger:

Danske skattekroner brugt til at støtte udenlandske medicinalgiganter

Kilde: