Hvad er islamisering? En ukomplet liste.
Af: Nicolai Sennels, psykolog
Ordet “islamisering” er oprindeligt opfundet er muslimer til at beskrive, hvordan man konverterer et “kufr” (vantro) samfund til et “oplyst” (islamisk) samfund. I takt med, at ikke-muslimer oplever, at islamisering er skadeligt for samfundet, er ordet også blevet et politisk skældsord. Islamisering er et fænomen der har eksisteret siden muslimernes profet Muhammed levede for 1.400 år siden. Islamiseringen har været effektiv, idet den nu er hovedreligion i 57 lande. Sammenslutningen af islamiske lande, OIC, er verdens største organisation, kun overgået af FN.
Indtil nu er der ingen historiske eksempler på, at et ikke-muslimsk samfund frivilligt har omvendt sig til islam. Islamisering er således altid sket med en eller anden form for brug af magt. Oftest, også på Muhammeds tid, er det sket med militær magt. I andre tilfælde er det sket ved indvandring og høje fødselsrater. En tredje metode til islamisering er at lægge politisk og folkeligt pres på et samfund og dets ledere og virksomheder, og på den måde islamisere dele af dette samfund og dets traditioner og kultur.
Frivillig islamisering
Historiens første eksempel på frivillig islamisering sker netop i disse år, hvor vestlige politikere nedlægger ikke-muslimske traditioner og tillader islamiske traditioner en fremtrædende plads. Det diskuteres meget, hvad årsagen kan være. Nogen mener, at det skyldes terrorfrygt, mens andre peger på malplaceret tolerance og høflighed over for en voksende befolkningsgruppe. En tredje forklaring er, at politikerne og virksomheder forsøger at tækkes muslimske grupper ved at give deres kultur og religion flere rettigheder, og at tækkes dele af den ikke-muslimske gruppe ved at fremstå politisk korrekt. En fjerde og afgørende årsag er, at mange politikere og meningsdannere ganske enkelt ikke forstår, hvorfor islamisering er et problem.
Tre veje til islamisering
En vej til islamisering går ud på at fjerne ikke-islamiske traditioner og symboler. Formålet er at undgå at fornærme muslimer eller udsætte muslimer for missionering fra andre religioner. Formålet er også at mindske konkurrence fra andre religioner, for gennem ligestilling med landets øvrige kultur at forbedre sine muligheder for at fremsætte krav om yderligere islamisering. Et eksempel er, når Røde Kors undlader at pynte op til jul i deres butikker, eller når en bank ikke længere udlevere sparegrise til kundernes børn (fordi grise er urene ifølge islam) – i begge situationer for ikke at fornærme muslimer og miste muslimske kunder.
En anden vej til islamisering sker ved, at man ganske enkelt gør islamiske traditioner og regler til en del af et ikke-islamisk samfund. Det kan være indretning af offentlige idrætsanlæg for at tage højde for muslimers hæmmede syn på nøgenhed og samvær mellem kønnene, eller indførelse af feriedage på islamiske helligdage.
En tredje vej til islamisering er, når bestemte områder eller boligkvarterer får så høj en andel af muslimer, at landets oprindelige kultur og befolkning fortrænges. Et eksempel er, når ikke-islamiske autoriteter så som politi og brandvæsen mødes med manglende respekt og til tider endda trusler og vold, mens imamer, patruljerende politi-agtige muslimske fædregrupper, hjemmelavede sharia-domstole og muslimske mæglingsmøder er frie til at udøve deres magt. Et andet eksempel er, når jøder ikke kan gå med kalot i muslimsk dominerede områder, fordi de risikerer at blive overfaldet.
Islamisering sker altså gennem fjernelse af den oprindelige kultur som følge af muslimers krav, indsættelse af islamiske traditioner i de ikke-muslimske samfund og gennem indvandring og opbygning af muslimske parallelsamfund.
Ulemperne ved islamisering
Der er mange ulemper ved islamisering. Den helt centrale er selvfølgelig, at den sker på bekostning af vores egen kultur, som er grundlaget for vores livsstil, fællesskabsfølelse og vores velfungerende samfund. Samtidigt er vores vestlige kultur bedre end den muslimske, fordi den ligger til grund for mere frie og rige samfund med flere menneskerettigheder. Derudover gør vestlig kultur mennesker mere psykologisk modne, lykkelige og kærlige, fordi den modsat den muslimske kultur ikke dyrker aggression, skrøbelige æresfølelser og intolerence mod anderledes troende. Desuden tillader vi ytringsfrihed og at kvinder og kvindelige kvaliteter blomstrer frit til gavn for både dem selv, mændene og samfundet.
Hver gang vi tillader islamisering af et område af vores samfund, bevæger vi os et skridt væk fra vores egen kultur, og et skridt nærmere den muslimske kultur.
- Islamisering sker på bekostning af den oprindelige kultur og normer. Ved at skade den oprindelige kultur, tager man vigtige livsværdier fra folk og underminerer de værdier og normer, som binder et fællesskab sammen. Følelsen af fællesskab er grundlæggende for livskvaliteten hos os flokdyr, og fælles grundlæggende værdier er grundlaget for vores tillid til hinanden og den gensidige hjælpsomhed, åbenhed, forståelse og respekt i befolkningen.
- Islamisering udvander den nationale identitet hos den oprindelige befolkning, fordi den nedbryder vores fælles kultur. Samtidigt styrkes muslimernes islamiske identitet på bekostning af den nationale identitet. National identitet og fællesskabsfølelse er vigtig for arbejdsmoralen, skattemoralen, moral i forhold til sociale ydelser og respekt for landets love og autoriteter. Føler man sig som et del af fællesskabet, så føler man nemlig, at man skader sig selv, hvis man skader fællesskabet.
- Islamisering indebærer, at inhumane traditioner slår rod i vores samfund. Koranen og den muslimske kulturs syn på kvinder, ytringsfrihed og anderledes troende er middelalderligt. Det er undergravende for demokratiet og menneskerettigheder i et land – uanset om det er lidt eller meget, eller om det er begrænset til bestemte områder – når sådan en kultur slår rod i vores samfund.
- Den oprindelige befolkning fordrives fra de områder, hvor muslimer og muslimsk kultur dominerer. Dette skyldes, at den muslimske kultur er så forskellig fra den vestlige, at vesterlændinge har svært ved at føle sig hjemme og godt tilpas, og at islam og muslimsk kultur er racistisk mod ikke-muslimer.
- Islamiseringen gøre det muligt at forblive muslimsktraditionalist og islamistisk ekstremist, og det er netop denne gruppe, som ikke kan integreres i vores samfund. Islamiske børnehaver, skoler, plejehjem og gravpladser, muslimske parallelsamfund, bederum og islamiske slør på offentlige arbejdspladser, halal-mad på offentlige daginstitutioner, skoler og arbejdspladser og kønsadskillelse til idrætsundervisningen, idrætsfaciliteter og forældremøder gør det muligt at lave et islamisk liv fra vugge til grav i vores vestlige land.
- For hver ny islamisering af samfundet, er skridtet kortere til næste islamisering. Det er lettere for muslimer at fremsætte krav, når de kan henvise til, at man allerede har accepteret en lang række andre lignende krav.
- Islamisering giver plads til en politisk ideologi, som har udslettelsen og undertrykkelsen af alle ikke-muslimer som både vej og mål.
Eksempler på islamisering
De følgende eksempler fører til en eller flere af de ovennævnte ulemper:
Det er islamisering af vores byer, når hele bydele præges så kraftigt af muslimsk kultur, islamiske værdier og muslimsk racisme, at landets kultur fortrænges og den oprindelige befolkning ikke længere føler sig hjemme og tryg i området. Danskerne skal føle sig hjemme og velkomne i deres eget land – overalt i landet.
Det er islamisering af vores mad, når halal-madvarer ikke mærkes. Ved at holde forbrugeren uvidende om, hvad der er islamisk mad, tvinges vi reelt til at spise halalkød. Vores mad islamiseres, og ved at købe den støtter vi, at muslimer får jobs på bekostning af ikke-muslimer og madpriserne – for halalslagtning indebærer, at en muslim bistår slagtningen og at muslimske organisationer betales for at godkende proceduren. Madvarer er allerede mærkede detaljeret i forhold til både indhold, sundhed og fremstillingsmetode, for at øge forbrugernes mulighed for at vælge bevidst, og selvfølgelig skal det også mærkes, hvis det er halal.
Det er islamisering af børns skolegang, når staten tillader og støtter muslimske skoler og koranskoler. Folkeskolen er vores kulturs vigtigste kulturbærer, og den skal præge skolebørnene med landets oprindelige kultur og værdier.
Det er islamisering af vores byplanlægning og arkitektoniske kultur, når kommuner og staten tillader bygningen af stormoskeer og minareter. Arabisk arkitektur hører ikke hjemme i vestlige byer – og slet ikke på meget centrale, historiske eller synlige steder.
Det er islamisering af vores samværsform og kvindesyn, når man tillader burkaer og niqab i det offentlige rum. I et demokratisk samfund skal vi kunne se hinandens ansigter, og kvinder og mænd er lige og frie til at klæde sig som de vil.
Det er islamisering af offentlige idrætsfaciliteter, når svømmehaller og omklædningsrum lukkes eller ombygges, for at muslimske kvinder kan benytte dem. Det er folks personlige valg, hvilken religion og hvilket syn på nøgenhed de vælger. Deres personlige valg skal ikke begrænse almindelige borgeres adgang til offentlige skattebetalte faciliteter.
Det er islamisering af vores skoler, institutioner, arbejdspladser og af årets rytme, når man opretter muslimske feriedage og når det offentlige og fagforeninger trykker muslimske helligdage i medarbejdernes kalendre. Vi har et passende antal feriedage i Danmark, og flere feriedage skader børnenes faglige udvikling og går ud over produktiviteten på virksomhederne. Den årlige rytme er tæt knyttet med et lands historie, traditioner og kultur, og her spiller ferierne en vigtig rolle i oplevelsen af årstider, højtider og årets gang. Denne meget basale rytme i vores liv skal opleves som knyttet til netop vores danske historie og kultur, og ikke islamiseres.
Det er islamisering af vores skoler, når man tillader muslimer at blive fritaget fra idræt og kristendomsundervisning af religiøse hensyn.
Det er islamisering af vores butikker, når de vælger ikke at bruge kristne eller kulturelle symboler for ikke at fornærme muslimer eller miste muslimske kunder. Butikkernes udsmykning af en del af vores byers gadebillede og kultur, og bidrager til at markere årets gang med julepynt, påskeæg, fastelavnsris osv. Handlende bør i højere grad vælge butikker, som gennem deres måde at føre forretning på, også tager et socialt ansvar for vores samfund og kultur.
Det er islamisering af institutioner og arbejdspladser sætter halal-mad på menuen. Særlige diæter, som udelukkende skyldes personlige valg (f.eks. vegetarmad eller halal-mad), og ikke sundhedsmæssige årsager, skal ikke betales af staten.
Det er islamisering af vores omsorgspligt overfor børn, når man ser igennem fingrene med sultning af børn ud fra religiøse eller politiske årsager. Ramadanen skader børnenes evne til at koncentrere sig i skolen. Derudover påvirkes deres sociale udvikling, fordi børnenes sult og svingende blodsukker gør dem følelsesmæssigt ustabile og aggressive. Sultning af børn bør rettelig kategoriseres som omsorgssvigt, hvilket under strafansvar forpligter statsansatte så som lærere, pædagoger og socialrådgivere, til at indberettet svigtet.
Det er islamisering, når vi ser igennem fingre med, at kvinder i vores eget land fratages grundlæggende menneskerettigheder af religiøse årsager. Kvinder fra ikke-vestlige lande bør have besøg af eller møde med statslige medarbejdere. Disse medarbejdere skal vejlede indvandrerkvinderne om familieplanlægning og prævention. Derudover skal medarbejderne gennem observation og spørgsmål sikre, at kvinderne er frie, sikre, ikke udsættes for vold. Endelig er det vigtigt, at indvandrerkvinderne kender deres rettigheder til bl.a. kvindekrisecentre, skilsmisse og repatriering. Dansk kulturs værdsættelse af kvinder kan i øvrigt ses af selve ordet “kvinde”, som betyder dronning (engelsk: queen).
Det er islamisering af den danske stat, når offentlige arbejdspladser har bederum. Offentlige ansattes arbejdstid og dermed skatteydernes penge, skal ikke bruges på religiøs praksis.
Det er islamisering af vores retspraksis, når man ikke sætter effektivt ind overfor hjemmelavede sharia-domstole og islamiske mæglingsmøder. Sådanne ting er reelt organiseret selvtægt og et direkte angreb på grundlaget for vores samfundsform og retsfølelse, og bør fjernes med de nødvendige midler.
Det er islamisering af retssamfundet, når politiet ignorerer muslimers hån, trusler og vold, og når politiet takker ja til hjælp fra tililende muslimske fædregrupper. Det er skadeligt for retsfølelsen i landet og det underminerer politiets autoritet.
Det er islamisering af vores befolkning, vælgergruppe og land, når man tillader indvandring fra muslimske lande og ikke beskytter Europa effektivt mod illegal indvandring.
Det er islamisering af vores retssystem, når man tillader sharia-domstole eller giver nedsat straf til voldsmænd, der har begået kriminalitet af religiøse eller kulturelle årsager (æresforbrydelser).
Af Nicolai Sennels, 24.3.2011
