Hvem er det, der splitter? - Morten Uhrskov Jensen - Blogs - Debat

Jeg havde aldrig før nu hørt om musikeren Wafande, men man kan slå ham op på wiki

Ikke angivet Ikke angivet,

07/02/2016

Jeg havde aldrig før nu hørt om musikeren Wafande, men man kan slå ham op på wiki. Det er uden tvivl mig, der er blevet alderstegen, siden jeg først stiftede bekendtskab med kunstneren, da jeg læste, at han havde fremstillet integrationsminister Inger Støjberg som nazist. Som hunulven Ilse, nærmere bestemt, efter en film fra 1975. Billedet af Inger Støjberg er nu fjernet af Wafande fra både facebook og instagram.

Inden jeg går videre med mit egentlige ærinde, er det på sin plads at konstatere, at Wafande således – reverenter talt – pissede på ca. 5,8 millioner myrdede jøder og utalte andre dræbte som følge af nazisternes barbari. Ved direkte at sammenligne Inger Støjberg med en nazist fik Wafande relativeret nazisternes ugerninger så voldsomt, at man vil være i god tro, hvis man hævder, at Wafande selv er nazitilbeder. Ellers ville man vel ikke have lavet en så pervers sammenkædning, vel?