Hvem er Mette Frederiksen?

Hvad står denne kvinde for ud over taktiske politiske udmeldinger skræddersyet til at få et flertal

Ikke angivet Ikke angivet,

26/06/2016

Hvad står denne kvinde for ud over taktiske politiske udmeldinger skræddersyet til at få et flertal.

I sin tid var hun en "mini Johannes Schmidt" med skinger stemme og øgenavnet Skrigeskinken, men fik - som det er normalt med Socialdemokrater - nogle gevaldige hug ved ikke at efterleve egen politik.

Socialdemokraternes pamperi og dobbeltmoral går langt tilbage, Ritt på Ritz, Ritts lejlighed i København, Koefods snyd med husførelse på Bornholm, Lykketofts smålige snyd med rejseafregninger, Boye´s skandale telefon regning i Tyrkiet, boligforeninger, fagforeninger, Thornings skattesnyd ( nej undskyld sjusk med fakta) 

Nu er vi så klar til Mette, der sikkert snart optræder i damebladene som den hårdt arbejdende gennemsnitsdansker der balancerer hjemmeliv med et liv i politik for at gøre verden et bedre sted at leve.

Min kæde hoppede allerede af dengang hun shamede alle forældre, bekymrede for kvaliteten i de statsejede skoler, der ønskede bedre undervisning for deres børn i privatskoler.

Plusbørn og usolidariske forældre hed det, Skrigeskinken brændte igennem da dette var en stålsat sag for en fornærmet Socialdemokrat, en del af folket må man formode.

Den urutinerede og livserfaringsmæssige fattige Mette hoppede i med begge ben, da hendes egne børn blev gamle nok blev hun som os andre hun tidligere havde fornærmet klogere.

Siden da har Mette kæmpet en hård kamp i livets uddannelse, og man kan vel nærmest betegne hendes ageren som minister som borderline borgerlig, og specielt fokuseret på posten hun idag besidder.

Mette har sikkert engang troet på noget, men idag er Mette stort set væk i mediebilledet, da det at være usynlig - eller i hængekøjen som de selv beskyldte Løkke for at være - er den bedste strategi, og giver tid til Mette om at beslutte sig til hvem hun vil være.

Mette har kun et politisk projekt, og det er at regere, og hvis hun opnår dette kan vi Danskere se frem til mere ørkenvandring med politiske ledere uden visioner eller løsninger på at drive Danmark frem.

Det er sørgeligt at den største kvalifikation til at lede landet er ikke at have selvstændige meninger, men det er realitet

Kilde: