Bondo er ude med et par meldinger. Først den vi har hørt før:
Lærerne har ikke tid nok til forberedelse og eleverne får så ikke kvalitetsundervisning, men derimod kvantitet. Når man har smilet lidt af den, kan man begynde at overveje de næste data, som er kommet frem i ugens løb:
Hvem er lærere?
Danske børn skal undervises knap 10.000 timer, det skal gøre dem bedre og dygtigere. Finske børn, som altså de sidste 5 år har været de skarpeste i forskellige tests, modtager 6.000 timer. Mere er altså ikke nødvendigvis bedre. Tilgengæld har finske lærere en universitetsuddannelse (sidste gang blev der krævet et snit svarende til 10 for at blive optaget), høj løn, høj agtelse og skal til eksamen hvert 3. år (hvor lærerne altså skal bestå for at kunne fortsætte med at undervise). Disciplin, flid og seriøsiteten er højere i Finland. Kort sagt, hvor man i Danmark har et ”hyggeligt” miljø, så har man et seriøst læringsmiljø i Finland. Fx er det utænkeligt at finde rockplakater i et finsk klasseværelse.
Skoleleder - nejtak
Når vi så derefter kigger videre i brokkebunken, kan vi se at 200 skoler er uden (fast) skoleleder, ingen gider være skoleleder. En skoleleder er nemlig i dag reduceret til embedsmand, der skal tage tæskene for byrådets beslutninger. Tæsk fra forældrene, tæsk fra lærerne og redskaberne til at drive skole har man ikke. Fx er ansættelse og afskedigelse op til kommunen. Omvendt har privatskoler, friskoler, højskoler osv. ingen problemer med at finde skoleledere. Hvad kan man konkludere ud af det? Måske at skoleledere får lov til at være ledere.
Hvor vil man arbejde?
I folkeskolen er man nødt til at ansætte snart sagt alt hvad der søger, hvis de nogenlunde fornuftige, for der er langt fra nok uddannede, der søger. Ifølge samme Bondo er det almindeligt at der til en stilling i folkeskolen er i bedste fald 8-10 ansøgere, mens friskolerne (ifølge friskolerne) har 100+ ansøgere. Mange lærere vil væk fra folkeskolen. Det er lærere i alderen 30-45 år, specielt de mest erfarne søger væk. Kort sagt: Man kommer fra seminariet, tager det første job der er (Folkeskolen), lærer så at undervise over de kommende år, bliver dygtig til det og skynder sig så at finde noget udenfor folkeskolen. De bedste lærere smutter. Lærere vil altså hellere arbejde i andre skoler end folkeskolen, burde man ikke undersøge hvad de andre skoler gør, som tiltrækker folk?
Bondo snakker om flere resurser – han burde tilføje til undervisningen. For en friskole har faktisk (med forældrebetaling) nogenlunde det samme som en folkeskole (faktisk lidt mindre), men en friskole kan på en eller anden måde have nyere udstyr, altså IT, redskaber og bøger. Og have færre elever i klasserne. Deres arbejdsmiljø må altså være markant bedre, når lærerne gerne arbejder der. Det er altså ikke fordi man er træt af undervisning og børn, man dropper folkeskolen. Det må endda formodes at kravene til lærerne er højere i en friskole end i en folkeskole.
Og hvor er børnene?
Og endelig har vi børnene. Ja, friskolebørnene stiger. Flere og flere forlader folkeskolen. Politikerbørnene har for længst forladt skolen, de rigeste børn er smuttet og middelklassen begynder også nu at prioritere at få deres børn ud af folkeskolen.
Alt dette taler for at folkeskolen ganske enkelt må transformeres til noget andet og at den reform man lavede uden hverken skoleledere, lærere eller fagfolk i det hele taget er forkert. Ikke nødvendigvis alle ting, men store dele er forkerte. Fuld tilstedeværelse har fx også sine fordele (og ulemper) for alle parter.
To partier og to vidt forskellige vinkler
Vi har hørt to partier tale om disse problemstillinger. LA, der synes at mene at folkeskolerne skal ledes som friskoler, og fra socialdemokraterne, der mener at egenbetalingen til friskoler skulle øges for at mindske ”flugten fra folkeskolen” og så har man bare ikke fattet det mindste.
Fakta er imidlertid at vi godt i gang med at ødelægge den næste generation. Når ingen gider være folkeskolelærer, når ingen gider være folkeskoleleder og ingen gider være folkeskoleelev, så er det nok på tide at overveje om produktet folkeskole er godt nok og hvad vi kan gøre ved det.
